Glædelig Genforeningsdag!

Det er 98 år siden, at Sønderjylland atter blev forenet med Danmark! Om 2 år fejres 100 års dagen med et dansk-tysk venskabsår. Den tyske udenrigsminister Heiko Maas udtaler d. 13. juni 2018:

‘De tysk-danske forbindelser har aldrig været bedre end i dag. Tyskland og Danmark er gode naboer og tætte, fortrolige partnere i Europa og verden, og forholdet mellem mindretallene på begge sider af grænsen er forbilledligt. Derfor er jeg særligt glad for, at vi i 2020 fejrer det dansk-tyske venskab i begge lande’.

Programmet vil blive offentliggjort i 2019!

(en af de mange valgplakater op til afstemningen d. 10. februar 1920)

Valdemarsdag 2018

(tekstlæsning: Matt 22,15-22)

Valdemarsdag er en sand festdag, hvor vi fejrer vort flag! Myten vil, at for 799 år siden d. 15. juni 1219 dalene Dannebrog ned over Kong Valdemar og hans hær, da de var allermest trængt, under slaget ved det nuværende Tallinn i Estland. Resultatet blev, at det himmelfaldne flag gav kongen og hans hær både kræfterne og troen tilbage på, at de kunne sejre! Hvilket de så gjorde.

C.A. Lorentzen (1746-1828), Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse (Tallinn) i Estland den 15. juni 1219, 1809

Den historie har vi taget til os! Der er vist flere udlægninger, men summasummarum jeg tror faktisk ikke, der findes et folk, der i den grad bruger flaget så meget, som vi gør her til lands! Mange af os flager så snart, det er muligt! Der er de officielle flagdage for kongehuset, så er der kristendommens højtider og d. 9. april og d. 5. maj – og ikke mindst d. 5. september, hvor vi mindes og ære de soldater, der faldt for Danmark – og så er der selvfølgelig også dagen i dag!  Dertil er der alle de uofficielle, når vi i blandt familie og venner fejrer fødselsdage, begivenheder, mærkedage med dannebrog hejst til tops og/eller velplaceret i lagkagen. Der er de triste og sørgelige dage, når vore kære er døde. Så er der havnefester og fint besøg! Når vi afvikler idrætsstævner og når de frivillige organisationer er samlet! Continue reading “Valdemarsdag 2018”

Konfirmations-præk 2018

En af de Jesus-historier SOM konfirmanderne og jeg igen og igen er vendt tilbage til ER den jeg netop har læst (Johannes 8,1-11 se nederst) … interessant nok er den aldrig prædiken-tekst om søndagen, selvom det nok er en af de absolutte kerne-tekster i min teologiske optik.

Den er vigtig, fordi den vender op og ned på al religion. Jeg vil vove den påstand, at med dette stykke evangelium, I netop har hørt, får kristendommen en ny agenda! Tillad mig at folde det ud …

Se, prædikestolen her i Budolfi hviler ovenpå Moses! Dernede under mig sidder han med de 2 lovtavler – de 10 bud … som blot er et minimalt uddrag af de mange forbud og påbud, teologien i det gamle testamente rummer og ikke mindst fordrer. Faktisk er der over 600 regler for ALT mellem himmel og jord – nedskrevet … overfor denne nedmejslede lovgivning skrives der i dagens evangelium en ny lov. Jesus sidder stille og roligt og skriver med en finger i sandet … vi får ikke noget at vide om, hvad han skriver … måske det ikke er så vigtigt … måske vi i stedet skal løfte blikket fra alle regler, love og gammel sammenbrygget præste- og anden småborgerlig moral … og i stedet være i livet! For det er jo, hvad Jesus beder mændene, der kommer slæbende med kvinden, om! De henviser straks til Moses, der har “påbudt os at stene den slags kvinder”, som de slet og ret siger! Continue reading “Konfirmations-præk 2018”

En overvejelse …

“Vogt dine tanker, for de bliver til ord. Vogt dine ord, for de bliver til handling. Vogt dine handlinger, for de bliver til vaner. Vogt dine vaner, for de bliver din karakter. Vogt din karakter, for den bliver din skæbne. Vi er, hvad vi tænker.” (Margaret Thatcher)

 

 

Pitstop – juleklumme 2017

I løbet af december måned er godt og vel 7000 mennesker “igennem” Budolfi og Klosterkirken. Det være sig i kortere eller længere tid – og det være sig til: de forskellige juleafslutninger for både gymnasie- og daghøjskoler; sognets koncerter; Rørsangernes traditionelle luciaoptog; 2 gange de 9 læsninger – en på dansk og en på engelsk; sogneeftermiddagen hvor den hollandske julemand Sinter Klaas personligt møder op samtidig med, at Spirekoret oplyser og opliver i den mørke tid; højmessernes særlige adventsstemning; dåb, hvor de små som altid er med til at sætte stemning; juleaften, hvor mange går i Budolfi og Klosterkirken inden festen derhjemme kan begynde. Ja, og så alle de andre gode grunde til at lægge vejen forbi og igennem kirkerummet. Continue reading “Pitstop – juleklumme 2017”

Konfirmations-præk 2017

Fortællingen der bærer den voldsomme og på alle måder dramatiske titel: Kvinden der blev grebet i hor … har været en historie, som vi igen og igen er vendt tilbage til i undervisningen. Og det er vi, fordi det – efter min ringe teologiske mening – er en af kristendommens helt store kerne-beretninger – og det er den af hele 3 grunde – tillad mig at ridse dem op.

1)
Jesus gør i beretningen op med den “guddommelige” dødsstraf. At der skulle være gerninger som guden ikke bryder sig om og som derfor kræver, at det skyldige menneske skal bøde med sit liv – skal straffes – skal stenes ihjel.

Continue reading “Konfirmations-præk 2017”

Konfirmations-præk 2016

Torsdag morgen hørte jeg et – for mig – nyt udtryk: hver-for-sig-fund … hver-for-sig-fund … glosen står i modsætning til sam-fund! Da jeg så googlede den, viste den sig alligevel ikke at være særlig ny. Når jeg nævner dette nye udtryk, så er det ikke, fordi jeg skal komme med hverken en kultur- eller en social-kritik. Det er efter min bedste overbevisning slet ikke en prædikens opgave! En prædiken handler derimod om at sætte ord på både Gud og menneskets væren – på vores eksistens – med alle de udfordringer, som ethvert menneskeliv måtte møde på sin vej!

Min påstand i dag vil derfor være, at i gudsriget – altså i den verden som vi fødes ind i og som vi lever, ånder og dør i – der er der faktisk plads til begge dele – til både hver-for-sig-fund og samfund. Plads til individualitet og til fællesskab! Især hvis vi tør tænke dem sammen uden at reducerede det ene i forhold til det andet.

Min påstand henter jeg belæg for i det evangelie-uddrag, som jeg læste lige før. Nemlig i beretningen om kvinden, der blev grebet i hor. Continue reading “Konfirmations-præk 2016”

Fanden være Gud på naturvidenskabens vilkår!

Skrevet af Lena Kjems, sognepræst & Jørgen Kjems, professor i molekylærbiologi og leder af center for iNano forskning, Århus. (Nedenstående videregives her efter aftale med forfatterne).

Troen kommer alene af det der høres. Og Guds ord er med Aastrups ord ”et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.” (DDS 238). At kvantemekanikken har gjort op med den klassiske fysik ændrer intet i så henseende, sådan som biskop Steen Skovsgaard ellers konkluderer efter læsning af Tor Nørretranders: Det udelelige: ”Det betyder nemlig at vi som præster roligt kan forkynde og tro på, at Jesus virkelig og fysisk stod på af graven, med hud og hår og kød og blod. De som evt. vil latterliggøre det tilhører en svunden tid. De ved ganske enkelt ikke nok om fysikken og dens muligheder. De tror at fysikken skal kunne forklare alt, hvilket i sig selv må kaldes for en fysisk umulighed” (KD 4/2). Der er tale om en fejlslutning her. Kvantemekanik er ikke et værn mod latterliggørelse af den kristne tro og kvantemekanikken kan heller ikke bruges som løftestang for en videnskabelige blåstempling af Jesu fysiske opstandelse. Påstanden om at Kristus lever er alene knyttet til troen på Guds ord. Continue reading “Fanden være Gud på naturvidenskabens vilkår!”