SIND-Daghøjskoles juleafslutning

Her går vi så rundt og forsøger at finde svar. Finde svar på, hvorfor vi egentlig er her! Finde svar på, hvad vi egentlig skal lave. Finde svar på, hvad det vil sige at elske. Undrer os over, at vi skal dø og alle de andre store spørgsmål i livet! For hvad skal det hele i bund og grund gøre godt for? Hvad er meningen med mig og mit liv – med mine sorger og glæder – med min lidelse og med alle de andres?

Og mens vi vandrer rundt i klit og vang eller bare sniger os langs panelerne eller drister os ud i midtbyen en forfrossen fredag formiddag eller som hyrderne står på Herrens mark, så åbner himlen sig som den julenat, da englene i hobetale truttede på en gang majestætisk og samtidig lystigt i trompeter og andre blæseinstrumenter.

Julenatten er stjerneklar og måbende må vi med dem – hyrderne – lægge nakken tilbage og  bare glo på det forunderlige – på dramaet – det himmelsk drama – som udspiller sig lige for øjnene af os. For os alle – om vi er små, høje, brede eller smalle – om vi er hyrder, på pension eller en af de kornfede nordjyske bondeknolde – om vi er rige eller fattige i ånden eller hånden – om vi er til øko eller ganske konventionel sødmælk i kaffen – om vi er totalt ude af den eller syrligt forbitrede indkrogede i os selv – om vi er gale eller særligt normale – så står vi der og kan på en måde slet ikke slippe uden om tanken: Hvad i himlens navn sker der lige her?

Og mens vi tænker og står som uforstandige får: så lander Vor Herres eget sendebud mit i blandt os – og pludselig betyder det intet om du står inderst eller yderst, forrest eller bagerst – for englen lander virkelig midt i blandt os med al himlens kundskab og indsigt og den siger kort og godt: FRYGT IKKE!

Og vi venter og vi venter og vi venter på flere ord, som skal forklare os altings sammenhæng! Vi hænger ved englens læber, fordi vi tror, at vi NU skal indvies i mysteriet om den store gåde – en art åndelig opadstræben, som vil gøre os klogere på hele molevitten. Så vi håber og tror, at vi ad den vej kan blive bekræftet i, at der må være en større sammenhæng. En mening med sygdom – en mening med død og ødelæggelse – en mening med lidelse – en mening med ulykker og tilfældigheder. Ja, en mening med ALT det, som vi har en idé om bedre at magte, hvis det indgår i “den store plan”!

Og alt imens opstiller vi frygt-scenarier i hoved og krop. For der er så meget at frygte – dagen i dag – juletiden – mørket – ondskab – os selv og hinanden og så er der alle de store kollektive frygtfænomener: klimaet – at vandet virkelig stiger så meget, så vi kun kan overleve i Aalborg tårnet, frygten for terror – så selv en glemt gymnastikpose udløser et opkald efter Rulle Marie og svineinfluenza – så vi på valgdagen her fornylig overvejede om det nu også var klogt at dele kuglepen i stemmeboksen og alle syge fik besked om at blive hjemme.

Så hvis vi ikke i forvejen kæmper vores egen lille kamp mod angsten og frygten, så skal den i hvert fald nok blive plantet i os via medierne og andre senkapitalister, der øjner et marked. Ja, eksperter taler ligefrem om, at vi lever i en frygtkultur, hvor potentielle farer – dem der muligvis kunne ske med en brøkdels sandsynlighed, men som vist primært produceres og aktiveres i vores fantasi – bliver ophøjet til reelle farer! Det er guf for en god spændingsfilm – men uhensigtsmæssigt for vores velvære – for det kræver overskud at kunne sige skæg for sig og snot for sig!

Og i dette vort åndløse øjeblik åbner englen atter sin englemund og siger til dig og mig: FRYGT IKKE! Det er svaret på den store kollektive frygt og vores egen lille solo frygt! FRYGT IKKE kære venner!

For det er det eneste svar, der gives os! FRYGT IKKE! Det er svaret på altings undren – det er svaret på livets store og uoverskuelige gådefuldhed! Så når vi ind imellem må stirre ud i luften og spørge efter meningen i vort eget liv – i forholdet til hinanden, til kærligheden, til ensomheden,  til sorgen, til døden, til dagen i dag, til guden,  til depressionen, til stemmerne der buldrer i hovedet – ja når vi føler, at vi står midt i meningsløshedens gabende tusmørke og fryser langt i sjælen, så lyder det samme svar til os igen og igen: FRYGT IKKE! På de to ord skal vi sammen og hver for sig turde være midt i livet!

Glædelig jul! AMEN