Valdemarsdag 2015

I forbindelse med Danmarks Samfundets fejring af Valdemarsdag vil der i Budolfi kirke blive afholdt en festgudstjeneste. Prædiken vil tage sit udgangspunkt i 3. søndag efter trinitatis: Lukas 15,1-10:

En fåreflok på 100 stod på Herrens mark – 1 får forlod af uviste grunde gruppen – tilbage stod 99 og så sikkert mere eller mindre fårede til … men hvad skete der lige i gruppen?

Får er langt mere end tuttenuttede vattotter, der holder græsset nede. Får er faktisk stride og ofte onde overfor hinanden. De mobber hinanden, de driver hinanden ud af fællesskabet og de kan oven i købet finde på at drukne hinandens unger i drikketruget.

En viden jeg fik da jeg hørte tre tænksomme mennesker: en filosof, en forfatter og en fremtidsforsker vende og dreje begrebet ondskab. De tre kom langt omkring i deres udfoldelse af ondskaben. Ondskab, hævdede den ene, er, når vi ikke har modet til at stå op og gå imod det, som synes åbenlyst forkert. Når vi for eksempel blindt følger strømmen dovent og uelegant hopper med på f.eks. en syg og menneskefjendsk ideologi – og her blev der tænkt på alle de totalitære regimer, der fyldte godt op i det 20. århundredes landskab.

Continue reading “Valdemarsdag 2015”