Altså jeg ved ikke med Jer, men jeg så årets eller snarere efterårets første skumjulemand i et supermarked i begyndelse af oktober og det var vel at bemærke ikke syd for grænsen, men her i det lokale! Den 18. november læste jeg årets første psykolog-artikel om jule-pres – og i fredags hørte jeg minsandten “Glade jul – dejlige jul” sunget som fællessang i julekalenderen: Valdes Jul. Der jules omkring os – og måske i os – for fulde omdrejninger og ikke et ondt eller forargeligt ord herfra om det, sådan er senkapitalismen og vi med den – her i Budolfi fik kirketjenerne juletræerne på plads deroppe bag alteret på plateauet i torsdags og flot ser de ud! Vejret med både sne og klingende frost kan aktivere éns længsel efter bjældeklang og kane-kørsel … OG midt i al dette – alt efter temperament herlige eller komplet åndløse – julehurlumhej fejrer kirken sit nytår! Det første lys i adventskransen er tændt og vi har netop sunget vers om hvert lys, en slags programerklæring for hvad det kommende kirkeår vil byde på: jul, påske og pinse.
Sådan – det kan næppe komme bag på én – og nogen af os har allerede lagt planer – plottet ferie, opgaver og aftaler i kalenderen – og længes i de mørke og kolde stunder f.eks. efter at pariserhjulet køres i depot, den sidste gløgg er drukket … og foråret med solens første lune stråler vil titte frem og kærtegne de frosthvide kinder. Men ifølge Jesus skal vi ikke tænke frem – eller for den sags skyld tilbage! Det er naturligvis lettere sagt end gjort – et purt og rent liv i nu’et – i øjeblikket – er vist for de særligt udvalgte. MEN på trods af det, så skal vi hæfte os ved ordene: i dag – for det er altid i dag, at evangeliet lyder — altså lige her og nu.
Sådan som det – i dag – blev proklameret af Jesus for de rettroende mænd i synagogen i Nazareth tilbage i tidernes morgen – og som det bliver for os i Budolfi lige nu i det Herrens år 2023: Nådeåret ER over os. Nådeåret betyder, at vi sættes fri af mørket og ufriheden, så glæden og lyset vil og kan og skal følge os – så vi helt konkret tør træffe valg og tage ansvar til gavn for ikke kun os selv – men også for vores næste!
Et nådeårder ikke kun gælder de få, men som gælder alle og enhver og se, det vakte – og vækker til stadighed – forargelse og vrede! I Nazareth stødte det mændene i en sådan grad, at de ville myrde Jesus – kaste ham ud fra en klippe – for hvordan var det lige, at han tillod sig at fortælle dem: at Gud ikke kun var deres gud – at de ikke var mere udvalgt end også enken i Sarepta i Sidons land og syreren Na’aman … og Gud for os, der her og nu er tilstede! Og for dem, der forarger os med deres gerninger og livsførelse – og for dem der forarges over de andres forargelse – og for dem vi ikke kan lide eller forstår – for dem, som vi ikke vil eller kan tilgive, fordi deres ugerning i vore øjne er modbydelig – er utilgivelig … og for os, når vi er dem, der driver andre mennesker hen til kanten i vores egen selvretfærdighed og dømmesyge!
Nåde – tilgivelse – kærlighed – syndernes forladelse – kært barn har mange navne – er Jesu modsvar til menneskets fortvivlelse og opgivelse og synd og destruktiv adfærd. Det var og er hvad Jesus fortæller os i ord og i handling og det sker altid med ordene i dag … i dag skal du være med mig i Paradis, som Jesus sagde til den ene af røverne på korset langfredag.
I dag – ikke engang ude i fremtiden – nej, i dag er Gud nærværende! Sådan som lige før, da Maude blev døbt med 3 håndfulde vand og helligånd – hvor hun ved navns nævnelse blev et Guds barn – fik det evige liv – og ikke mindst syndernes forladelse! Det vil sige et tilsagn om, at glæden skal følge hende alle dage … nådeåret omfavne hende og velsigne hende og i det lys, skal hun vokse og leve sit hele liv.
I dag – når vi efter næste salme – mødes omkring alterbordet for at dele brød og vin – og ritualets ord: “Opstandne herre og frelser, du som selv er tilstede i blandt os med al din kærlighed rigdom” – lyder, så er det i troen på syndernes forladelse – hvor vi bliver styrket i det evige livs håb – så vi vokser i kærlighed … Nåde-Ord hvor Vor Herre byder alle og enhver til bords – uden undtagelse – unden betingelser – som vi er!
Det er i sandhed en festdag – et nyt kirkeår – et nådeår – i en fortravlet – en fortvivlet – en for tiden forrykt verden med mørke og ufrihed – med krig og usikkerhed … og så samtidig en verden hvor Gudsriget er en realitet – for midt i al vores elendighed så sætter Gud skub i nådeåret – som skal følge os: gennem de kommende adventsuger frem mod vintersolhverv og jul – videre ind i det nye kalender-år med lang januar og kyndelmisse – frem mod påske med budskabet om, at kærligheden overvinder døden – derfra til pinse med Ånd og forårets komme … og ikke mindst det glædelige budskab, som vi hørte i dåbsbefalingen: at vi i al evighed er omsluttet af Guds magt i himlen og på jorden, der vil, at vi i dag skal leve i tro frem for mistillid, i håb frem for tomhed og i kærlighed frem for ligegyldighed – på de ord ønskes alle en glædelig advent!
Salmer: 362 – 85 – 447 – dåb – 87 – præk – 66 – 74
GÅ DA FRIT... 