Konfirmations-præk 2018

En af de Jesus-historier SOM konfirmanderne og jeg igen og igen er vendt tilbage til ER den jeg netop har læst (Johannes 8,1-11 se nederst) … interessant nok er den aldrig prædiken-tekst om søndagen, selvom det nok er en af de absolutte kerne-tekster i min teologiske optik.

Den er vigtig, fordi den vender op og ned på al religion. Jeg vil vove den påstand, at med dette stykke evangelium, I netop har hørt, får kristendommen en ny agenda! Tillad mig at folde det ud …

Se, prædikestolen her i Budolfi hviler ovenpå Moses! Dernede under mig sidder han med de 2 lovtavler – de 10 bud … som blot er et minimalt uddrag af de mange forbud og påbud, teologien i det gamle testamente rummer og ikke mindst fordrer. Faktisk er der over 600 regler for ALT mellem himmel og jord – nedskrevet … overfor denne nedmejslede lovgivning skrives der i dagens evangelium en ny lov. Jesus sidder stille og roligt og skriver med en finger i sandet … vi får ikke noget at vide om, hvad han skriver … måske det ikke er så vigtigt … måske vi i stedet skal løfte blikket fra alle regler, love og gammel sammenbrygget præste- og anden småborgerlig moral … og i stedet være i livet! For det er jo, hvad Jesus beder mændene, der kommer slæbende med kvinden, om! De henviser straks til Moses, der har “påbudt os at stene den slags kvinder”, som de slet og ret siger! Continue reading “Konfirmations-præk 2018”

Konfirmations-præk 2017

Fortællingen der bærer den voldsomme og på alle måder dramatiske titel: Kvinden der blev grebet i hor … har været en historie, som vi igen og igen er vendt tilbage til i undervisningen. Og det er vi, fordi det – efter min ringe teologiske mening – er en af kristendommens helt store kerne-beretninger – og det er den af hele 3 grunde – tillad mig at ridse dem op.

1)
Jesus gør i beretningen op med den “guddommelige” dødsstraf. At der skulle være gerninger som guden ikke bryder sig om og som derfor kræver, at det skyldige menneske skal bøde med sit liv – skal straffes – skal stenes ihjel.

Continue reading “Konfirmations-præk 2017”

Konfirmations-præk 2016

Torsdag morgen hørte jeg et – for mig – nyt udtryk: hver-for-sig-fund … hver-for-sig-fund … glosen står i modsætning til sam-fund! Da jeg så googlede den, viste den sig alligevel ikke at være særlig ny. Når jeg nævner dette nye udtryk, så er det ikke, fordi jeg skal komme med hverken en kultur- eller en social-kritik. Det er efter min bedste overbevisning slet ikke en prædikens opgave! En prædiken handler derimod om at sætte ord på både Gud og menneskets væren – på vores eksistens – med alle de udfordringer, som ethvert menneskeliv måtte møde på sin vej!

Min påstand i dag vil derfor være, at i gudsriget – altså i den verden som vi fødes ind i og som vi lever, ånder og dør i – der er der faktisk plads til begge dele – til både hver-for-sig-fund og samfund. Plads til individualitet og til fællesskab! Især hvis vi tør tænke dem sammen uden at reducerede det ene i forhold til det andet.

Min påstand henter jeg belæg for i det evangelie-uddrag, som jeg læste lige før. Nemlig i beretningen om kvinden, der blev grebet i hor. Continue reading “Konfirmations-præk 2016”