3. søndag i advent 2017

I onsdags var det lucia-dag. Ifølge den gamle julianske kalender – som vi gik bort fra i 1700 – var natten mellem d. 12. og 13. december årets længste. Forleden gik store og små – som skikken er – landet over i procession iført hvide lagner og lys – og her i Budolfi gik det først optog allerede i mandags! Lucia-dagen med procession har vi nappet fra svensken! Som igen nappede den fra tysken! I Danmark gik det første optog i 1944 – præcis d. 13. december 1944, hvor en gruppe piger tog turen på Vesterbro i København i det gamle Scala! Optoget den dag handlede ikke kun om den basale længslen efter lyset – men var også – ja, i allerhøjeste grad – en markering af modstanden mod besættelsesmagten og de mørke skygger som Vort Land levede under i de år.

PÅ torsdag – d. 21. december – er det så i følge den kalender, vi overgik til i 1700 – den gregorianske – vintersolhverv – årets korteste dag! Det var på denne dag eller nok snarere flere dage, at de gamle vikinger og andet godtfolk “slog håret ud” og drak jól.

Og hvor vil jeg så egentlig hen med disse 2 begivenheder: Lucia og Jól – den ene et sekulært natur-optog og den anden en hedensk med ofringer til diverse guder og masser af gang i den … jo – hør lige: midt her i mellem disse 2 datoer – begivenheder – på denne 3. søndag i advent … snurrer evangelieteksten også om lyset: “solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge” .

Lyset! Om vi er hedninge, sekularister eller døbte så ER lyset afgørende for vores eksistens. Vi kan ikke leve uden – mørket vil udsulte os både fysisk og åndeligt – det vil overlade os til mistrivsel – intet kan gro … fotosyntese uden lys er ikke muligt … der er virkelig ikke noget at sige til, at den nordiske higen efter lys alle dage har været der …

Der er heller ikke noget at sige til, at Jahve som det allerførste kalder lyset frem … i vers 3 i 1. Mosebog står der: Gud sagde: “Der skal være lys!” Og der blev lys. OG hvis nogen skulle kede sig i den kommende tid eller har brug for et alternativ til det senkapitalistiske konsum-spektakel eller uden dikkedarer trænger til en forrygende fortolkning af lyset, så lyt til Haydn’s Skabelsen!

Lyset er altings livgivende princip! Det er lyset, der i begyndelsen af skabelsesmyten overtrumfer den øde tomhed og det mørke urdyb … det er lyset, der bliver det bærende i relationen. Præcis som det siges i sætningen: “solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge”.

Lyset skal fortrænge mørket! Lyset i form af det barn, der fødtes i Bethlehem og som verden vil fejre og lovprise om 1 uge. Det lys – i ham – fra ham – skal møde enhver (sekulær, hedning og døbt), der sidder i mørke! Kristendommens påstand er, at ingen – ikke en eneste – skal efterlades i tomhed – i intetheden.

Det er midt i det hele, at Zacharias – far til Johannes Døberen – ham der også står der oppe på alteret i Budolfi – befinder sig! Det er midt i det hele … midt imellem det gamle testamentes beretninger om Moses (ham prædikenstolen hviler på her i kirken), profeterne, de andre, poesien og alle regler og love og forbud – og så det nye budskab om, at et barn skal fødes og det barn skal vokse i visdom – og sparke døre ind og bryde mure ned – og igen og igen udfordre vore grænser … Barnet – Jesusbarnet – skal give kærligheden ansigt! Et ansigt der frygtløst vil gå ind i ethvert mørke – og fortrænge skygger – og i sidste ende give døden baghjul!

Med det ene ben i den gamle tid og det andet i den nye … må Zacharias synge … for første gang siden han blev slået af stumhed 9 måneder tidligere! Han mistede rent faktisk mælet den dag englen Gabriel – midt i templet viste sig for ham – og fortalte, at hans – altså Zacharias’ kone – Elisabeth – skulle blive med barn. Hun var gammel (sådan som også Sara i gammel testamente var det, da hun hørte, hvordan det skulle gå hende og hun måtte le), hvordan kunne han egentlig andet end betvivle, at hun sådan pludselig skulle blive gravid – sund fornuft har alle dage været et must. MEN gravid blev hun og hun fødte Johannes … der fik tilnavnet Døberen. Den dreng der i den grad er kittet mellem det nye og det gamle … ham der er barn af det gamle med engle, der midt i det hele kommer og “sætter” gamle post-klimakterielle damer i omstændigheder … ham hvis far – Zacharias – var præst i den gamle tempelkult med røgelses-ofringer og alle reglerne om rent og urent – både mellem mennesker – og i den enkeltes liv overfor Jahve. Den dreng – Johannes – skal vokse sig stor – og som mand iført nøjsomhed vandrende og råbende forkynde: “Ban Herrens Veje” – imens han vil pege hen på: Solopgangen i det høje … og da tiden oprinder, så er det Johannes, der døber Jesus!

Med det gamle i ryggen skal det nye forkyndes om, at intet menneske fra nu af skal sidde i mørke – skal vandre i dødsdalens skygge! Når vi sp er der alligevel – og det er vi jo, så skal lyset komme til os … og det vil udslette skyggen! Præcis derfor eksisterer der ingen fortabelse efter julenat. I det gudsrige, der udgår fra krybbe-barnet, er der intet mørke. Der er ingen dobbelt udgang, som nogle teologer bliver høje i teologien over at tordne løs om! Enhver snak om forudbestemmelse: – at få skulle være udvalgt til evigt liv og de fleste til evig fortabelse – smelter bort som beskidt tøsne på en grå tirsdag før solen får fat i november … fordi lyset – det Skaberen kaldte frem som det allerførste – vil enhver skabning! Skaberen vil også de der brudepiger – som Matthæus sidste søndag ville lade forgå i det kolde mørke!
Det nye er, at med krybbebarnet kommer Gud til verden som den han i virkeligheden er – kommer for at være Gud for hele verden – for hele folket: sekularist, hedning, døbt … og tør jeg næsten sige ateist uden at såre nogens følelser! Det hele er så radikalt anderledes, at Zacharias må – på trods af stumhed – bryde ud i jubel … OGså vi venter på solens komme … snart er den her! Snart vender det hele og på alle planer vil lyset stille og roligt fortrænge mørket … og dertil er kun at udbryde et sagte halleluja, mens vi sammen og hver for sig venter her som der … AMEN