
(…) Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges;
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
~ Blicher: ‘Det er hvidt herude’
fragment, præk, repris, teologisk tidsfordriv … og hunde ❤️ – UNDSKYLD!

(…) Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges;
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!
~ Blicher: ‘Det er hvidt herude’
Liden sol i disse uger.
Februar har gjort os mindre.
Sne som tynger. Is som knuger.
Vi kan ingenting forhindre.
Vi kan heller ikke bede
om at måtte blive større.
Stær og mus og vinterhvede
må på vore vegne spørre.
Men måske april vil hente
vore hjertebål tilbage.
Sammen vil vi tålsomt vente,
liden sol i disse dage.
~ Frank Jæger



(David Bowie kunne være blevet 79 i dag – det er 10 år siden ham udgav sit sidste album – og om 2 dage har han – allerede – været død i 10 år)

Hjerterne vakle, når højt de banke,
drages til fuglenes spor,
lyset dog sejrer, den mørke tanke
flygtende synker i jord.
Derfor bære blus vi med glæde!
~ Grundtvigs Skyerne gråne strofe 6

Pantheren
i Jardin des Plantes, Paris
Hans blik er af stængernes forbigåen
så træt blevet, at det ikke længere holder noget.
Han føler, som om der fandtes tusind stænger
og bag tusind stænger ingen verden.
Den bløde gang af kraftige, smidige skridt,
der drejer sig i den allermindste cirkel,
er som en dans af kraft omkring et centrum,
hvor en stor vilje står bedøvet.
Kun sommetider skubber pupillens forhæng
sig lydløst op -. Så går et billede ind,
passerer gennem lemmernes anspændte stilhed –
og ophører med at være i hjertet.

Aldrig glemme! Natten mellem den 9. og den 10. november 1938 angreb Tyskland og Østrig jøderne! 267 synagoger blev nedbrædt og 7500 butikker smadret. Gravpladser og ejendomme blev skændet. Jøder blev ydmyget, tævet og dræbt og i læbet af natten blev 25.000 – 30.000 jøder sendt i kz-lejre.


Oktoberdagens skiften
af skyer, sol og regn
slår som en blæstens rytme hårdt –
i hjertets egn./
Oktoberdagens farver
og bronzeblomsters glød
har samme stærke strøg som dybt –
i sindet lød./
Oktobers æblegrene,
der steg som blomsterflor,
skal tynges helt med livet ned –
fuldbragt til jord./
Oktoberdagens sidste
ukuelige håb
skal kaste sommergløder midt –
i angstens råb./
Oktobernattens mørke
vil nådigt dække alt.
I morgenlyset skal vi se –
hvor frøet faldt./
~ Jens Rosendal

