September!

Jazzen flyder fra en ensom mand
ud i den slumrende tid
én prøver at løsne sit hjerte
fra tvivl og bitter strid

Langs poplernes knejsende stammer
løber en hviskende strøm
tre drenge render i græsset
og strejfer en glasklar drøm

Alting kan ske
når kastanjerne falder
på September Allé
for alle må ha en at stole på
September, september
du åbner dine arme

Tre piger går arm i arm i arm
i træernes kølige park
de hvisker med klare stemmer
igen og igen og igen,

At i haverne hænger der frugter
og venter på en, som er god
alle må ha en at stole på

Alting kan ske
når kastanjerne falder
på September Allé
for alle må ha en at stole på
September, september
du åbner dine farver
September, september
du kommer som en ven

Svalerne flyver i himlens hav
samles på talende tråde
de ved ikke helt hvad det er,
men de længes i hjertet mod noget

Og vi går og vi går i længsel
indtil vi endelig ser:
Vi står står midt på alléen,
der hvor drømmene sker

Alting kan ske
når kastanjerne falder
på September Allé
for alle må ha en at stole på
September, september
du åbner dine arme
du kommer som en ven

~ Lars H.U.G. 1992

Så blev det sensommer

‘Så blev det sensommer,
eftermiddag og sen eftermiddag.
Langsomt løber arbejdet ud –
igen har vi gjort, hvad vi kunne
og mere til i et vist interval:
En times søvn er helt på sin plads.
Da vi vågner er alting blikstille;
solen, der er stærkest, er netop forsvundet,
og erkendelsen skinner som et helt hospital.
Så flyder månen over af alt sit lånte lys’

~ Søren Ulrik Thomsen

Sommer var det …

‘Det var trykkende hedt, Luften flimrede af Varme, og saa var det saa stille»; Bladene hang og sov paa Træerne, der var ikke Andet, der rørte sig, end Mariehønsene derhenne paa Nelderne og lidt vissent Løv, der laae i Græsset og krøllede sig sammen med smaa, pludselige Bevægelser, som om det krympede sig under Solens Straaler.’ ~ ‘Mogens’ af JP Jacobsen