Jeg har ikke lyst til at gå i kirke …

Jeg har ikke lyst til at gå i kirke, jeg går i kirke, fordi jeg trænger. Det har taget mig et halvt århundrede at nå dertil, selvom jeg kirkeligt set er barn af huset. Men det er heller ikke altid lysten, der driver værket, skriver sognepræst Lena Kjems

Jeg har aldrig gået i kirke af lyst. Som lille var jeg med mine forældre, lyst var ikke med i ligningen, og jeg har nok ikke åbent indrømmet, at det kedede mig, vel nok for at skåne mig selv for den uundgåelige bemærkning om, at det kun er dumme mennesker, der keder sig. Som stor pige tog jeg ganske frivilligt med min præstefar, når han havde gudstjeneste, så havde jeg ham nemlig for mig selv, ganske vist sammen med resten af menigheden, men dog ikke i konkurrence med mine tre små brødre.

Continue reading “Jeg har ikke lyst til at gå i kirke …”

Fanden være Gud på naturvidenskabens vilkår!

Skrevet af Lena Kjems, sognepræst & Jørgen Kjems, professor i molekylærbiologi og leder af center for iNano forskning, Århus. (Nedenstående videregives her efter aftale med forfatterne).

Troen kommer alene af det der høres. Og Guds ord er med Aastrups ord ”et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.” (DDS 238). At kvantemekanikken har gjort op med den klassiske fysik ændrer intet i så henseende, sådan som biskop Steen Skovsgaard ellers konkluderer efter læsning af Tor Nørretranders: Det udelelige: ”Det betyder nemlig at vi som præster roligt kan forkynde og tro på, at Jesus virkelig og fysisk stod på af graven, med hud og hår og kød og blod. De som evt. vil latterliggøre det tilhører en svunden tid. De ved ganske enkelt ikke nok om fysikken og dens muligheder. De tror at fysikken skal kunne forklare alt, hvilket i sig selv må kaldes for en fysisk umulighed” (KD 4/2). Der er tale om en fejlslutning her. Kvantemekanik er ikke et værn mod latterliggørelse af den kristne tro og kvantemekanikken kan heller ikke bruges som løftestang for en videnskabelige blåstempling af Jesu fysiske opstandelse. Påstanden om at Kristus lever er alene knyttet til troen på Guds ord. Continue reading “Fanden være Gud på naturvidenskabens vilkår!”