Fanden være Gud på naturvidenskabens vilkår!

Skrevet af Lena Kjems, sognepræst & Jørgen Kjems, professor i molekylærbiologi og leder af center for iNano forskning, Århus. (Nedenstående videregives her efter aftale med forfatterne).

Troen kommer alene af det der høres. Og Guds ord er med Aastrups ord ”et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.” (DDS 238). At kvantemekanikken har gjort op med den klassiske fysik ændrer intet i så henseende, sådan som biskop Steen Skovsgaard ellers konkluderer efter læsning af Tor Nørretranders: Det udelelige: ”Det betyder nemlig at vi som præster roligt kan forkynde og tro på, at Jesus virkelig og fysisk stod på af graven, med hud og hår og kød og blod. De som evt. vil latterliggøre det tilhører en svunden tid. De ved ganske enkelt ikke nok om fysikken og dens muligheder. De tror at fysikken skal kunne forklare alt, hvilket i sig selv må kaldes for en fysisk umulighed” (KD 4/2). Der er tale om en fejlslutning her. Kvantemekanik er ikke et værn mod latterliggørelse af den kristne tro og kvantemekanikken kan heller ikke bruges som løftestang for en videnskabelige blåstempling af Jesu fysiske opstandelse. Påstanden om at Kristus lever er alene knyttet til troen på Guds ord.
Kvantemekanikkens opgør med den klassiske fysik udspringer af teoretiske overvejelser allerede i det forrige år hundrede, overvejelser der overvejende er baseret på teorier. Godt nok gjaldt der den regel, at nye teorier skulle overholde videnskabens fundamentale principper, herunder matematikkens stramme regler, men der var stadig mulighed for fritænkning uden at overtræde disse gyldne regler. Videnskab er også tro på det ene eller det andet, om end kravet om efterfølgende fysiske beviser og konsistens med andre opdagelser er en selvfølge. Siden Einstein fremsatte grundstenene i disse teorier tilbage i 1905 har videnskabsfolk arbejdet på at vise teoriernes rigtighed gennem forsøg. Når vi for nyligt hører om opdagelsen af tyngdebølger er det et vigtigt vidneudsagn om, at de teorier Einstein tænkte faktisk var rigtige. Andre gange tilbagevises teorier eksperimentelt – dem hører man ofte mindre til. Det vigtige budskab er at kvantemekanikken og andre videnskabelige teorier i deres substans er underlagt samme spilleregler om induktiv bevisførelse og eksperimental verificering. Når Tor Nørretranders finder en kolossal befrielse i, at nye teorier ikke er så pænt mekaniske som fysikken, er det formodentlig, fordi han finder det stimulerende at videnskaben har nået et abstraktionsniveau, hvor tingene ikke nødvendigvis kan bevises eller beskrives med nørdet matematik. Så må også naturvidenskabsfolk ty til billeder og strække det videnskabelig sprog så langt som muligt. Men derfra og så til at hævde at, det ligger en religiøs, for slet ikke at tale om kristen, tydning nær, er der lige godt et kvantespring. Verifikation og sandhed er to forskellige ting, alt efter om det er naturvidenskaben eller kristendommen, hjernen eller hjertet, der har ordet. God påske!

Lena Kjems, sognepræst og Jørgen Kjems, professor i molekylærbiologi og leder af center for iNano forskning, Århus.