“Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.” – det er på det opdrag, at påske-ugen åbnes! Ihvertfald i følge den bibelske tekst, der prædikes over i folkekirken i dag!
Vi skal mindes! Vi skal mindes, den kvinde, der er gået i gang med at forberede Jesu begravelse! For han ved godt, at han meget snart skal dø! Han ved så udmærket, at det kun er et spørgsmål om tid, før han skal henrettes – skal dræbes – fordi det er, hvad folket vil ha!
Det er palmesøndag og Jesus har gjort sit indtog i Jerusalem. Folket har taget vel imod ham med jubelråb! På et æsel er han ankommet … forøvrigt samme transportmiddel, som Maria ankom på højgravid, dengang hun sammen med Josef og al verden skulle tælles i mandtal …
Jesu ankomst til Jerusalem var langt mere end et glansbillede med glimmer af en mild “hvid” mand med langt bølgende hår, der sagtmodigt gjorde sit indtog iført en pæn velstrøget kjortel på et sødt muldyr. Det er derimod begyndelsen på dage fyldt med oprør og opgør! Markus-evangeliet bruger hele 3 ud af de i alt 16 kapitlet, som skriftet fylder, på at beskrive dagene.
Det første Jesus gjorde, da han havde passeret byporten var at sætte retning mod templet! Jeg tillader mig her at citere teksten selv:
“Og han gik ind på tempelpladsen, og han begyndte at jage dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke, v16 og han tillod ikke nogen at bære deres varer over tempelpladsen. v17 Han belærte dem og sagde: »Står der ikke skrevet: ›Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene‹? Men I har gjort det til en røverkule.« v18 Det hørte ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de pønsede på, hvordan de kunne få ryddet ham af vejen; de var nemlig bange for ham, for hele folkeskaren blev slået af forundring over hans lære.”
Stemningen var herefter dirrende, spændt og faktisk aldeles alvorlig. De efterfølgende dage diskuterede Jesus med sine disciple og forsøgte at få dem til at forstå – og han gik i verbal infight med de forskellige religiøse grupperinger. F.eks. med farisæerne og herodianerne, der gerne ville lægge armen på ham, da de spurgte ham, hvem vi skal betale skat til! Kejseren eller Gud? Og det var her, at Jesus udtalte de berømte ord: “Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!”
Hvilket oversat til 2018-dansk betyder: at vi har en religiøs myndighed – og vi har en ikke-religiøs myndighed! På den ene side folkekirken hvor vi bl.a. døber i faderens, sønnens og helligåndens navn! Og på den anden side har vi staten, som er den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt! Og disse 2 må for Guds skyld – og ikke mindst for vores – aldrig blandes sammen! Der skal være vandtætte skotter imellem disse! Jesu religiøse modstanderne mente, at deres gud med opdelingen af rene og urene mennesker skulle herske over det hele – og det helt ind i folks private sfære …
OG Jesus talte om, at det største bud lyder: Elsk Gud og elsk din næste som dig selv – og han advarede mod præster (Sic!), der æder enker ud af huset! Han lovpriste den fattige, fordi hun delte ud af sin fattigdom! Han vidste, at enden (ihvertfald på hans eget liv) var nær og formanede disciplene om at være vågne – og at tiden efter ham ville blive fyldt med falske profeter …
Det var ovenpå tempelrensningen, sammenstødene og alle ordene, at Jesus nu sad i Simon den spedalskes hus, hvor en kvinde hælder dyr nadus-olie ud over hans hoved! Knap havde hun overøset ham med den fine olie, så gik de tilstedeværende i gang med at skændes: for den olie kunne være solgt for gode penge – endda rigtig mange af dem. En kollega beskrev engang det som et sammenstød mellem: Snusfornuft eller overflod! Det er disse 2 tilgange til livet, der støder sammen! Der er så meget, som vi i bund og grund kunne barbere ned til det ingenting, men vi ved også, at der sker noget, når vi gider/orker/kan/formår/får hjælp til at smide lidt ekstra ressourcer og energi ind i tilværelsen.
De fleste af os har været til mindst en bisættelse eller begravelse – og lur mig om vi ikke alle har erfaringer med, at der er gjort “noget” ud af det – gjort ud af kærlighed – at der har været forberedelser med blomster og annonce og valg af musik og sang og salmer og at den døde er lagt i en kiste og har får en pæn kjole eller skjorte eller hvad der nu karakteriserede vedkommende på! Selv når der ingen pårørende, venner eller fjender er – så har kommunen trods alt bestilt en bårebuket … vi ekspederer ikke bare liget afsted – smider det ikke bare i en tilfældig grøftekant … og når vi hører, at ikke et eneste menneske dukkede op i kapellet, så tænker mange af os … det er for sølle, trist, og vi tænker mon, hvorfor ER der slet ingen … snusfornuft er slet ikke noget tema … der hører derimod en eller anden form for overflod eller generøsitet til en afsked med den døde, synes vi – livet er på trods altid noget særligt! Sådan tænker de fleste af os … selv dem, der bekender sig til et gudløst liv!
Begravelses-forberedelsen som vi mindes i dag – fordi der står skrevet: “Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.”, handler på en måde om mere end snusfornuft eller generøsitet!
For hvad vi er vidne til palmesøndag er, at traditionen med det gamle gudsbillede – og “den nye Gud” smelter sammen! Jesus bliver salvet som en konge og han gør det i et urent menneskes hjem (ekskurs: urent ifølge gængs religiøs praksis, hvor sygdom pr. definition er urenhed, som SKAL undgås – ikke kun fordi den smitter, men fordi de gamle mente, at guden/Jahve ikke brød sig om urene aka syge, da det urene måtte være gudens straf over mennesker, der “trådte ved siden af” )! Sammensmeltning præcis som da han – guds egen lille søn – blev født i en klam og kold og mørk stald … det var så inden den blev piftet op med bjælder og glimmer og andet krybbe-hejs og solgt som miniatureudgave med søde dyr!
Palmesøndag er derfor ikke kun en manifestation af Jesus som en sand stodder-konge! MEN det er også en kvindes bekendelse – og det er derfor vi skal mindes hende! Hun kunne havde solgt sin olie, men midt i kaos og larm og heftige dage i Jerusalem, så har hun forstået Jesu budskab: Elsk Herren din Gud og din næste som dig selv! Bekendelsen ligger i, at hun forstår, at Jesus er Herren din Gud – og hun har forstået, at Jesus er hendes næste … sådan som det lød i dagens epistellæsning:
I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære. Fil 2,5-11 AMEN
GÅ DA FRIT... 