Valdemarsdag 2015

I forbindelse med Danmarks Samfundets fejring af Valdemarsdag vil der i Budolfi kirke blive afholdt en festgudstjeneste. Prædiken vil tage sit udgangspunkt i 3. søndag efter trinitatis: Lukas 15,1-10:

En fåreflok på 100 stod på Herrens mark – 1 får forlod af uviste grunde gruppen – tilbage stod 99 og så sikkert mere eller mindre fårede til … men hvad skete der lige i gruppen?

Får er langt mere end tuttenuttede vattotter, der holder græsset nede. Får er faktisk stride og ofte onde overfor hinanden. De mobber hinanden, de driver hinanden ud af fællesskabet og de kan oven i købet finde på at drukne hinandens unger i drikketruget.

En viden jeg fik da jeg hørte tre tænksomme mennesker: en filosof, en forfatter og en fremtidsforsker vende og dreje begrebet ondskab. De tre kom langt omkring i deres udfoldelse af ondskaben. Ondskab, hævdede den ene, er, når vi ikke har modet til at stå op og gå imod det, som synes åbenlyst forkert. Når vi for eksempel blindt følger strømmen dovent og uelegant hopper med på f.eks. en syg og menneskefjendsk ideologi – og her blev der tænkt på alle de totalitære regimer, der fyldte godt op i det 20. århundredes landskab.

Continue reading “Valdemarsdag 2015”

Vitaminer til hjernen

Vitaminer til hjernen er en række podcasts om psykisk sundhed og sygdom lavet med, til og for mennesker, der i en periode kæmper med psyken.

Jeg deltager i denne 8. udsendelse om håb: https://soundcloud.com/vitaminer/8-har-jeg-en-fremtid-henriette

Udsendelserne er lavet af psykolog og journalist Jonathan Led Larsen og Maj Bach Madsen, der har lavet radio for bl.a. DR og Radio24syv. De øvrige podcasts findes her: https://soundcloud.com/vitaminer

1480709_218777504971619_74969021_n

POETRY SLAM over Davids salme 108 & 107 i uddrag

Syng, syng, lov-syng livet – læg nakken tilbage, fyld lungen med luft, lad ilten da ilte dit blodrøde blod, så hjertet må pumpe og hjernen – den auditive cortex må aktivere din sang … syng, syng, lov-syng Skabelsen.
Syng, syng, lov-syng livet som Maria, der brød ud i sang, sang, lov-sang, da hun hos kusine Elisabeth mærkede 1-2-3-4 barne-spjæt i måske 6/8 dels takt – præcis som da poeten Benny A brød ud i tone og ord – i 6/8 dels takt og lovpriste tilværelsen: kolon ”Tidens mælketand. Verden er ny for dit øje. Folk er to-tre meter høje så de må bøje sig ned til dig. (Barndommens land) – ja, da hun – Maria – mærkede 1-2-3-4 barne-spjæt i sit moderliv, og hun på stedet – måske i 6/8 takt og uden svinkeærinder blev fyldt op og ud med Helligånde (Luk. 1,39ff.). Continue reading “POETRY SLAM over Davids salme 108 & 107 i uddrag”