Tale ved åbning af En-Af-Os kampagne-kontoret 1. februar 2013

Det er en stor glæde, at vi i dag kan åbne kampagne-kontoret her i Domsognet. ET kontor – et sted – der har til formål at oplyse byens borgere om Psykisk Sårbarhed. For NU skal det være slut med at skjule, fortie og tabuisere, at menneskelivet også er en skrøbelig affære. At vi ind imellem i kortere eller længere tid kan falde fra hinanden. En af kampagnens overskrifter er AF-STIGMATISERING: Stigma kommer af græsk og betyder brændemærke. Og i en undersøgelse oversættes stigma med ”miskrediterende særtræk” og henviser her til en gruppe, der på den ene eller anden måde skiller sig ud fra normen eller fra idealbilledet om det velfungerende menneske.

Da jeg ved den landsdækkendes kampagnes start læste den rapport, der ligger til grund for hele ”En af Os”, slog det mig, hvor mange der lever i stor skam over deres psykiske lidelse. Alt for mange vil helst leve i det skjulte med deres sygdom. For eksempel vil 1 ud af 5 skjule sygdommen for deres partner, nære venner og familie. 1 ud af 4 vil helst ikke fortælle kollegaerne noget. Tænk sig, hvor mange kræfter et menneske, der i forvejen har det skidt, skal bruge på at holde facaden… altså lige indtil den krakelerer.

Med oplysningen bliver vi ikke kun klogere – MEN der følger også en altafgørende sidegevinst – nemlig, at vi samtidig er med til at ”oplive” – som en slags mental hjertestarter. For når vi først går i gang med at tale om tingene – også de svære og skamfulde, så påtager vi os helt automatisk formidlingen af håb.

Når vi i dag åbner døren over i Bispehusets kælder, så er det, fordi vi sammen tror på, at der faktisk er en vej gennem lidelsen. Ikke at den forsvinder – vi er ikke et kontor for hokus-pokus-helbredelse, kvaksalveri og manipulerende magi – men vi tror på, at når vi af-stigmatiserer og dermed forsøger at sparke tabuerne i fjorden eller længere ud, så kan psykisk sygdom og psykisk sårbarhed blive til at leve med. Ikke på den ekskluderende og ensomme måde, men derimod ved at vi alle tør udvide vore fællesskaber, så der bliver plads til os alle – til ”En af Os” – med de fejl og mangler, som vi ALLE nu engang har med os – synlige som usynlige.

Kampagne-kontoret som vi åbner i dag – gør mig også stolt – fordi det er baseret på et – skal vi kalde det – joint venture samarbejde – mellem Aalborg Psykiatriske Sygehus aka Regionen, Ældre- og Handicapudvalget aka Aalborg Kommune og Budolfi sogn aka Folkekirken. Umiddelbart kunne én jo sådan totalt lavpraktisk hævde, at i sidste ende er det den samme pengekasse, vi bruger af – nemlig skatteydernes.

MEN det her E R faktisk større – det vi har gang i lige nu, fordi vi i dag har et bevis på, at 3 forskellige systemer rent faktisk har fundet sammen ud fra den smukkeste af alle tanker: om ”at sætte MENNESKET i centrum”. Alt for ofte går der floskel i den sætning – jeg vil vove pelsen og hævde, at sætningen er total gratis, når den bare siges og lige så hurtig forsvinder ud i evigheden. MEN vi 3 systemer har truffet et valg om, at ”En af OS” er så vigtig, at vi ikke kan andet end helt konkret ”Sætte menneske i centrum” og derfor har vi slået kludene sammen OG se det tjener os alle til ære – og ikke mindst borgerne til gavn.

Og dog – siger præsten gudfrygtigt i mig (min provst sidder så også dernede) – skal ingen af os have den fulde ære – for – NU er det jo 200 året for Søren Kierkegaard i år – og som han sagde i ”Begrebet Angest” (jeg gengiver det efter hukommelsen) – at i et system er der ikke plads til hin enkelte. For systemet vil altid bestemme og definere. Og derfor bliver mennesket uvilkårlig sekundært. VI forsøger så alligevel med lidt system-sammentænkning – FORDI vi tror på det og derfor er jeg også overbevist om, at det nok skal lykkes. Jeg vil derfor i dag gerne takke ALLE 3 systemer og deres repræsentanter: Inge Garde, fordi du har knoklet og holdt fast; Tina French, fordi du for snart for længe siden inviterede på morgenmad og lod dig inspirere af vore tanker og Budolfi Menighedsråd – og her især vores tidligere Kirkeværge Morten Jacobsen – fordi du og Rådet hele vejen igennem har tænkt positivt om kontoret og dets muligheder for at kunne både oplyse og oplive byens borgere.

Endelig vil jeg byde Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) velkommen – I er som foreningen kommet med i den nordjyske kampagne – og skal holde til på C.W.Obels Plads. TAK fordi I har grebet muligheden og nu bliver en synlig aktør i Aalborg – der er brug for Jer – så endnu engang velkommen.

TAK alle sammen og held og lykke med vores alle sammens kampagnekontor.