… mens vi venter …

Det var i trods, at jeg gik til filmpremiere onsdag d. 5. juni på ”Blodets Bånd”. I trods fordi jeg forlods havde læst, at: ”Blodets Bånd er en film om svigt, løgne og en families kollektive fortrængninger, men det er også en film om kærlighed, der overskygger alt”. At alkoholisme og andet misbrug er ødelæggende for alt og alle giver fuld mening. At enhver relation – nær som fjern – knægtes og krænkes i misbrugernes daglige omgang med sprut og stoffer er også velkendt for de fleste, men at der så også skulle være en ”kærlighed, der overskygger alt” provokerede mig i den grad og jeg tænkte, at endnu mere tv-redigeret socialrealisme kun er med til at tage alvoren ud af den virkelighed, som vi alle har et fælles ansvar for. Setuppet skurrede med andre ord så meget, at jeg måtte se filmen og gudskelov for det.

Den viser os nemlig et råt og usentimentalt hverdagsbillede af den menneskelige afmagt, når omgivelserne s k a l danse efter alkoholikerens pibe. Når børnene fra dag 1 er opdraget til at tilsidesætte egne behov, fordi farens misbrug og morens fravær fylder alt – og det ikke kan være anderledes. Der er ingen – absolut ingen – kærlighed (efter min mening er kærlighed betingelsesløs og kan ikke gradueres, da den så bliver til noget andet) at spore i filmen, derimod er der masser af ubevidst og udefineret længsel og savn efter reel kærlighed og nærvær. Continue reading “… mens vi venter …”

Etisk formåen

 vi skal helt ind i sindet!

Snart springer studenterne ud landet over med hue, glæde, forventninger, hinanden og ikke mindst en solid basisviden om f.eks. neutronbestråling, modernismens 2. fase, økonomiske kredsløb og at der efter il fautaltid kommer konjunktiv. 12 års skolegang er langt om længe til ende og de unge er klar til at påbegynde deres videreuddannelse og dermed dueliggøre sig til at blive aktive samfundsborgere. Men så er der bare lige kommet det aber dabei, at på flere uddannelser skal man testes for at komme ind via kvote 2 – bl.a. i ”etisk formåen”. Vi skal med andre ord længere ind, vi skal helt ind i sindet! ”Etisk formåen”, hvad i himlens navn betyde det og hvordan ser sådan en test mon ud? NU DU BANGE!

Kan det ”rene” menneske få 12 i etisk formåen? Kan man dumpe? Og såfremt det sker, gives der da nok en chance for at forbedre sig i et helligt liv og levned? Eller sendes man direkte ud i gråd og tænders gnislen? Spørgsmålene er legio og svarene sikkert uhyggeligt subjektive. Den eneste trøst lige nu er da at huske på, at fantasien som regel er værre end virkeligheden!

Gennem årene er bl.a. læreruddannelsen igen og igen blevet ændret og netop de fag, der skulle styrke den enkeltes evne til at reflektere over etiske problemstillinger er stille og roligt blevet nedbarberet. Nu fuldendes absurditeten så i, at de kommende studerende skal testes i det, der netop er reduceret i pensum og som tidligere var med til at kvalificere den enkelte til selve lærergerningen. Uden viden bliver studenten da udsat for en vurdering på mavefornemmelser og gætværk. For kan vi egentlig forvente andet af hinanden, når vi fremover kører etikken ind med varm luft og Løgstrup-light på remse?

Er det et sådant Danmark, vi vil have? Vil vi virkelig være verdens bedste i varm luft samtidig med, at vi er i fuld gang med at reducere etik til alt andet end et mellemmenneskeligt væren? Lad os derfor droppe al den åndløse floskel-snak om at være nr. 1 og i stedet bruge tiden på at opkvalificere samtale og refleksion og undren. Sende den ”etiske formåen” ud i intetheden, den vil næppe blive savnet og så lade studenterne holde en tiltrængt ferie med plads til hygge og gang i den.   

Etisk formåen

Troende præster … der elsker Jesus

Gennem den senere tid er der blevet stillet krav til præstens tro i stillings-opslag. Det er nu ikke noget nyt, det skete allerede i foråret 2006, hvor jeg samme uge måtte skrive en søndags-prædiken herom (se længere nede). I fremtiden vil jeg tro, at der vil komme flere af den slags opslag. 

Hvorfor de så netop melder sig nu – der har vist været 2 – er dog mere interessant. Det virker som om den nye ægteskabslov har gjort noget ved nogen. Også selvom der i folkekirkelig regi er en indbygget mulighed for at nægte at vie eller velsigne – ikke kun fraskilte – men også par af samme køn. Dog er det ikke nok for nogen og derfor knyttes præstens troende-tro op på et imod. En “troende” præst er altså at forstå som en art kode … på samme måde som da et sogn nord for København søgte “en person, der elsker Jesus” … 

Prædiken til 1. søndag efter påske 2006. Budolfi: Joh. 21,15-19

”Vi ønsker en person, der elsker Jesus”, sådan stod der i et stillingsopslag til en præstestilling.

Hold da helt ferie, tænkte jeg, mens kaffen med nød og næppe undgik den forkerte hals. For hvad vil det egentlig sige at være en person, som elsker Jesus ? OG hvordan i himlens navn føles det ? Continue reading “Troende præster … der elsker Jesus”

Åndelig vildledning

Kåre Gade har fået det sidste ord i Dansk Kirketidendes august-nummer. Her giver han al den snak om Åndelig Vejledning i folkekirken en tiltrængt replik med på vejen.

(…) For med mindre man tilhører den lille niche af religiøst hyper- aktive danskere, der kan sige “spiritualitet” med samme selvfølgelighed som en håndværker siger “kabeltromle”, har man næppe nogensinde fået den tanke, at det kunne være rart med lidt åndelig vejledning.(…)

Læs den i sin helhed her:

http://www.grundtvig.dk/files/manager/dansk-kirketidende/2012-nr-8-det-sidste-ord.pdf