I forbindelse med årets jule-krig om, hvem der har ret til jule-hjælp eller ej, så har jeg til Dansk Kirketidendes decembernummer forfattet “Det sidste ord”:
http://www.grundtvig.dk/files/manager/dansk-kirketidende/2013-nr-12-det-sidste-ord.pdf
fragment, præk, repris, teologisk tidsfordriv … og hunde ❤️ – UNDSKYLD!
I forbindelse med årets jule-krig om, hvem der har ret til jule-hjælp eller ej, så har jeg til Dansk Kirketidendes decembernummer forfattet “Det sidste ord”:
http://www.grundtvig.dk/files/manager/dansk-kirketidende/2013-nr-12-det-sidste-ord.pdf
Det var i trods, at jeg gik til filmpremiere onsdag d. 5. juni på ”Blodets Bånd”. I trods fordi jeg forlods havde læst, at: ”Blodets Bånd er en film om svigt, løgne og en families kollektive fortrængninger, men det er også en film om kærlighed, der overskygger alt”. At alkoholisme og andet misbrug er ødelæggende for alt og alle giver fuld mening. At enhver relation – nær som fjern – knægtes og krænkes i misbrugernes daglige omgang med sprut og stoffer er også velkendt for de fleste, men at der så også skulle være en ”kærlighed, der overskygger alt” provokerede mig i den grad og jeg tænkte, at endnu mere tv-redigeret socialrealisme kun er med til at tage alvoren ud af den virkelighed, som vi alle har et fælles ansvar for. Setuppet skurrede med andre ord så meget, at jeg måtte se filmen og gudskelov for det.
Den viser os nemlig et råt og usentimentalt hverdagsbillede af den menneskelige afmagt, når omgivelserne s k a l danse efter alkoholikerens pibe. Når børnene fra dag 1 er opdraget til at tilsidesætte egne behov, fordi farens misbrug og morens fravær fylder alt – og det ikke kan være anderledes. Der er ingen – absolut ingen – kærlighed (efter min mening er kærlighed betingelsesløs og kan ikke gradueres, da den så bliver til noget andet) at spore i filmen, derimod er der masser af ubevidst og udefineret længsel og savn efter reel kærlighed og nærvær. Continue reading “… mens vi venter …”
… vi skal helt ind i sindet!
Snart springer studenterne ud landet over med hue, glæde, forventninger, hinanden og ikke mindst en solid basisviden om f.eks. neutronbestråling, modernismens 2. fase, økonomiske kredsløb og at der efter il fautaltid kommer konjunktiv. 12 års skolegang er langt om længe til ende og de unge er klar til at påbegynde deres videreuddannelse og dermed dueliggøre sig til at blive aktive samfundsborgere. Men så er der bare lige kommet det aber dabei, at på flere uddannelser skal man testes for at komme ind via kvote 2 – bl.a. i ”etisk formåen”. Vi skal med andre ord længere ind, vi skal helt ind i sindet! ”Etisk formåen”, hvad i himlens navn betyde det og hvordan ser sådan en test mon ud? NU DU BANGE!
Kan det ”rene” menneske få 12 i etisk formåen? Kan man dumpe? Og såfremt det sker, gives der da nok en chance for at forbedre sig i et helligt liv og levned? Eller sendes man direkte ud i gråd og tænders gnislen? Spørgsmålene er legio og svarene sikkert uhyggeligt subjektive. Den eneste trøst lige nu er da at huske på, at fantasien som regel er værre end virkeligheden!
Gennem årene er bl.a. læreruddannelsen igen og igen blevet ændret og netop de fag, der skulle styrke den enkeltes evne til at reflektere over etiske problemstillinger er stille og roligt blevet nedbarberet. Nu fuldendes absurditeten så i, at de kommende studerende skal testes i det, der netop er reduceret i pensum og som tidligere var med til at kvalificere den enkelte til selve lærergerningen. Uden viden bliver studenten da udsat for en vurdering på mavefornemmelser og gætværk. For kan vi egentlig forvente andet af hinanden, når vi fremover kører etikken ind med varm luft og Løgstrup-light på remse?
Er det et sådant Danmark, vi vil have? Vil vi virkelig være verdens bedste i varm luft samtidig med, at vi er i fuld gang med at reducere etik til alt andet end et mellemmenneskeligt væren? Lad os derfor droppe al den åndløse floskel-snak om at være nr. 1 og i stedet bruge tiden på at opkvalificere samtale og refleksion og undren. Sende den ”etiske formåen” ud i intetheden, den vil næppe blive savnet og så lade studenterne holde en tiltrængt ferie med plads til hygge og gang i den.
Kåre Gade har skrevet en super god og relevant klumme i Dansk Kirketidende om den nyeste chefstilling hos DR: “Etikchef er en jobbeskrivelse, der gør noget, som engang sorterede under almen dannelse, til et fagligt speciale” …
læs hele klummen her:
http://www.grundtvig.dk/files/manager/dansk-kirketidende/2013-nr-5-det-sidste-ord.pdf
Kathrine Lilleør har skrevet et glimrende indlæg på sin blog i Berlingske om Bergoglio og om hvordan han bliver kørt frem som ny medie-darling. Spørgsmålet er blot om substansen er ændret …
http://kathrine.blogs.berlingske.dk/2013/03/16/pave-frans-den-sode/
I Dansk Kirketidendes martsnummer havde jeg Det Sidste Ord – og skrev i den forbindelse en klumme dagen efter, at Ratzinger trak sig – læs den her
http://www.grundtvig.dk/files/manager/dansk-kirketidende/2013-nr-3-det-sidste-ord.pdf
Karl Ove Knausgaard tager i dette fremragende essay livtag med litteraturens opgave. Skal den fremstille det moralsk-korrekte liv eller skal den turde beskrive tilværelsen med ALT det, som ethvert liv også rummer af grumme og skamfulde erfaringer?
Kåre Gade har fået det sidste ord i Dansk Kirketidendes august-nummer. Her giver han al den snak om Åndelig Vejledning i folkekirken en tiltrængt replik med på vejen.
(…) For med mindre man tilhører den lille niche af religiøst hyper- aktive danskere, der kan sige “spiritualitet” med samme selvfølgelighed som en håndværker siger “kabeltromle”, har man næppe nogensinde fået den tanke, at det kunne være rart med lidt åndelig vejledning.(…)
Læs den i sin helhed her:
http://www.grundtvig.dk/files/manager/dansk-kirketidende/2012-nr-8-det-sidste-ord.pdf
Der er i tiden skrevet og ment meget om Breivik, MEN den norske forfatter Knausgård leverer efter min mening en af de bedste analyser i dette essay:
Kristendommen er en dogmatisk religion, idet den er formuleret ud fra nogle læresætninger (dogme betyder læresætning på græsk), som udgør fundamentet for den kristne lære. De fleste dogmer blev formuleret i den oldkirkelige periode dvs. i de første århundreder af kristendommens historie, ofte under store teologiske stridigheder. Men dogmer er ikke statiske grundsætninger. De må bestandig tolkes ind i en moderne kontekst og forstås i lyset af det liv, vi lever lige nu. Nogle af kristendommens dogmer er mere udskældte end andre. Det gælder de tre dogmer, der vil blive behandlet i de kommende numre af sognebladet: Treenigheden, arvesynden og dogmet om fortabelse og frelse.
(De 2 første artikler er skrevet af medlem af menighedsrådet lektor, cand.theol Marlene Jellesen og findes i Sogneblad 1 og 2 årgang 2011)
—
De udskældte dogmer III: Fortabelse og frelse
”For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte” – sådan står der at læse i Lukasevangeliets kapitel 19 vers 10.
Med andre ord så hænger fortabelse og frelse sammen. Spørgsmålet er så, hvad ordene fortabelse og frelse dækker over. Det er, hvad denne sidste artikel i serien om ”De udskældte dogmer” vil forsøge at udfolde i korte vendinger. Continue reading “De udskældte dogner I; II; III”