“Det handler om at accelerer sin evolution” hørte jeg engang i 80’erne en mand sige. At accelerere sin evolution?!! – det lo, vi faktisk en del over, for det var da godt nok en spøjs vending. Acceleration hører jo biler og teknologi til og evolution er da sådan noget Darwin skrev om, hvor det handler om tilpasning. Nuvel, måske var 80’er-manden og hans ytring forud for sin tid. For acceleration taler den moderne sociologi om i et væk. Der er 3 former og jeg tror, vi alle kan nikke genkendende til dem.
Først er den teknologiske acceleration, hvor alting går hurtigere; tænk på transport og kommunikation. Vi har bevæget os fra hestevogn til rumraket og fra brevdue til internet.
Den anden acceleration er den sociale forandring, hvor alting afvikles og ændres i et ganske andet tempo end i “gamle dage”. Den tyske sociolog Hartmut Rosa formulerer det således: “Hvor længe ad gangen kan man forvente stabilitet i sådan noget som vennernes adresser og telefonnumre, butikker og kontorers åbningstider, priser på forsikringspolicer og telefonabonnementer, tv-stjerner og politikeres popularitet, andre folks jobsituation og parforhold?”
Den tredje og sidste acceleration er af livets tempo. Det handler om, at vi hver især har forøget “antallet af handlinger og erfaringer per tidsenhed”. Så pludselig oplever vi at stå i tidsnød, som kan ende i konkret åndenød, fordi der er så meget, vi kan og skal og gerne vil nå. Tid er blevet en mangelvare og derfor er der gået hurtighed i rigtig meget. Vi spiser fastfood, mens vi gør flere ting på en gang – kaldet multitasking. Vi sover mindre. I folkekirken drop-inn døbes vi og kan også blive viet i en snup-fart. Alt skal gå i en ruf. OG det må det selvfølgelig gerne, det vælger hin enkelte helt selv og den prioritering skal ingen blande sig i. Men rent faktuelt har vi fået mere fritid i forhold til slægterne før os, så vi burde have tid nok. Vi bliver ældre og alligevel føler vi os forjagede og under tidspres.
Men hamsterhjulet kører kun med den hastighed, det gør, fordi vi iler, som havde vi en vis herre i hælene. Løber vi f.eks. langsommere – jogger – eller helt vælger at spadsere, så sænkes hastigheden automatisk. Så et nytårsforsæt kunne være at spadsere. I Ordbog over det Danske Sprog betyder det: at foretage en kortere tur til fods for at adsprede og fornøje sig eller for at rekreere eller forfriske sig. Så kunne vejen f.eks. slå et smut omkring Budolfi kirke søndag kl. 10, hvor der er musik, sang, højtlæsning, refleksion som første søndag i måneden udvides med en tår kaf. Samlet benævnes begivenheden: højmesse – og her kræves ingen særlige kompetencer, kondital, dresscode eller evner til acceleration. Faktisk er det lidt med højmessen som med en graviditet; den tager den tid, den tager – og det lige meget, hvad resten af verden så bestemmer sig for af hastighed. Godt nytår!
citaterne er fra Hartmut Rosa (2014): Fremmedgørelse og accelleration – LEDEREN trykt i Budolfi sogneblad januar 2022
GÅ DA FRIT... 