Den svære død

Skal vi genoplives eller skal vi ikke? Hva’ hvis vi er tudsegamle eller uhelbredeligt syge?

Vi bliver nødt til at blive bedre til at tale om døden. Ikke kun i sundhedsvæsenet men overalt. Kronikken af Marie Seibæk og Jørgen Jeppesen (begge overlæger) er et fint indlæg i en tiltrængt debat.

“… Loven er lavet for at beskytte patienterne. Og det er smukt. Patienterne må hverken påtvinges behandling eller berøves behandling. Det lyder helt rigtigt. Problemet er bare, at loven i rigtig mange tilfælde slet ikke passer til eller på patienterne. Livets skrøbelighed får trange kår i en kølig og stringent lovtekst. Udgangspunktet i loven er, at alle ønsker at vide alt – også når den sidste time er nær. Og sådan forholder det sig ikke. Udgangspunktet er også, at døden er noget, vi er herre over. Og sådan forholder det sig heller ikke. Loven siger ikke et ord om, at døden er den naturlige afslutning på et langt liv …”

Læs hele kronikken her: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1208052/lad-vaere-at-doe-i-min-vagt/

et glimrende link!

http://aalborgstift.dk/Publikationer/Stiftsbogen/Stiftsbog2001/dom-og-frelse.php

Uddrag af Hans Vium Mikkelsens tekst:

” (…) Frelsen er altså altid indeholdt i dommen. Dommen er altså altid indeholdt i frelsen, omend der er en kvalitativ forskel på de to. Frelsen er altid Guds sidste ord. Det sidste er sagt som et udtryk for det håb, hvori og hvor ud fra det kristne menneske lever. Det er ingen intern konflikt i Gud, når Gud beskrives som værende både kærlig og retfærdig. Netop i sammenstillingen af Guds kærlighed og retfærdighed brydes menneskets egen erfaringsverden, hvor kærlighed og retfærdighed ofte ses som to modsatrettede bevægelser. (…)

HVAD STILLER VI OP MED DET MENINGSLØSE?

HVAD STILLER VI OP MED DET MENINGSLØSE? en refleksion over forholdet mellem hvorfor og hvordan.

Et af de første spørgsmål som oftest melder sig, når vi rammes af sygdom, naturkatastrofer og andre uforudsete hændelser er: HVORFOR? Hvorfor skal netop jeg rammes? Er der en overordnet plan med MIN lidelse? Er der en rød tråd i tilværelsen og dermed en mening med, at jeg (eller andre) skal rammes. Er vi i virkeligheden brikker i en guddommelig plan, hvor vi ender op i at tillægge lidelsen en højere mening, som i sidste ende skal føre os til frelse? Eller betyder min lidelse, at jeg en gang for alle er forkastet, fordømt og dermed kastet bort til evig fortabelse?

Det er spørgsmål, som altid har summet med, når det frygtelige sker. Vi kan ikke lade være med at søge mening i det meningsløse! Lad mig derfor straks slå det fast, at for mig som menneske og præst, er lidelsen meningsløs. Jeg kan ikke se den højere mening i hverken jordskælv, cancer, trafikuheld eller sindslidelse. Continue reading “HVAD STILLER VI OP MED DET MENINGSLØSE?”