Det enorme maleri forestiller Den Grundlovgivende Rigsforsamlings første møde i Rigsdagssalen på #Christiansborg den 23. oktober 1848. Clausen i præstekjole i samtale med J.F. Schouw, bag ham P.D. Bruun med rød jakke og bag ham A.S Ørsted, også i rød jakke. Til højre for ham går A.F. Krieger sammen med C.G. Andræ. Med hænderne på stolen står C.C. Hall og ved bordet sidder C.A. Bluhme og C.E. Bardenfleth, foran bordet står A. W. Moltke med et stykke hvidt papir i hånden, hvorpå der står “Rigsforsamlingens 1ste Møde d. 23. October 1848”. D.G. Monrad står dernæst med sin høje hat i hånden, og lige bag ham gestikulerer A.F. Tscherning med armene. Orla Lehmann står over for Monrad, også med hatten i hånden, og som et lille portræt siddende ved bordet bag Lehmanns skulder sidder #Grundtvig. Carl Ploug står lænet op ad bordet bag Lehmann, og lige bag ham står bestillerens bror Hother Hage. Constantin Hansen, 1860-64, olie på lærred, 347 x 502 cm.

Kilde: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/constantin-hansen-den-grundlovgivende-rigsforsamling-maleri-1860-64

Den 5. juni 1849 underskrev Kong Frederik d 7. Danmarks første #grundlov.

‘Lampelys. Edith og de to Pigebørn ved Middagsbordet. Edith øser op af Suppen. Lampen straaler som en Sol over Figurerne. Prisen? Edith siger at jeg ikke maa sælge det under 25.000 kroner, hun vil selv beholde det hvis ingen vil give den pris. Jeg tror det er et af mine allerbedste billeder.” Således beskrev Willumsen Aftensuppen, da han i sommeren 1918 skulle fortælle sin veninde Alice Bloch, hvad han havde stående til de “Købelystne”. Mens han var i Sydfrankrig, arbejdede hun i København ihærdigt på at skabe et marked for hans kunst.’

Kilde: Willumsens museum i Frederikssund

Salmer: 749 – 69 – præk – 478 – konf. velsignelse – 752 – 29

SÅ oprandt dagen – endelig – NU skal der festes! Alle har forberedt sig. I dag skal vi fejre DÅBEN – helt præcist de unge menneskers dåb! For det er jo, hvad konfirmationen ER – det er (som min kollega plejer at sige) den fest konfirmandernes sov fra som spæde … I dag er hele dagen i jeres tanker, kære konfirmander, så måske I ikke lige nu magter at høre præstens præk! SÅ derfor er denne præk især rettet til alle de voksne, som I har inviteret med i Budolfi.

Da Martin Luther tog det store teologiske opgør med romerkirken – ryddede han også ud i sakramenterne – og tilbage stod: dåben og nadveren. Ud røg bl.a. konfirmationen. ALT sker nemlig i dåben – her bliver mennesket skrevet ind i Guds historie – vi får det evige liv – og ikke mindst syndernes nådige forladelse – og det betyder, at ingen – ikke en eneste – kan blandet sig i forholdet mellem Gud og mennesket … hverken præster eller paver. Guds kærlighed til den døbte ER absolut!

Så når konfirmationen nu røg ud i 1537, dengang vi blev protestanter her i Danmark – ja, så spørger én måske: hvorfor ER vi så her i dag. Svaret kan vi takke Christian d. 6. for. Han var en meget from konge og han forbød forlystelser om søndagen – han indførte kirketugt og det medførte, at kom man ikke til højmesse søndag, så stod den på bøder og gabestok … og for at opbygge danskernes tro genindførte han tvungen konfirmation. Den blev adgangsbilletten til voksenlivet: til et pas – til at blive gift – til et arbejde i al almindelighed. Man kunne slippe, hvis man var særligt dårligt begavet. Hvis man derimod pjækkede eller fjollede eller saboterede forberedelsen, så røg man i tugthus … konfirmationen var altså en art prøve ud i kongens fromhed og skulle bestås inden det fyldte 21. år.

I dag er vi tilbage ved reformationens kerne: at DÅBEN er det vigtigste i et kristent menneskeliv. Konfirmationen er at forstå som et dannelsesforløb, hvor de unge og jeg har snakket kristendom – og med større eller mindre entusiasme morgensunget hver eneste onsdag, hvor præsterne på skift har fortalt om noget væsentligt for menneskelivet, vi har uge efter uge repeteret trosbekendelse og hver gang bedt den bøn, som I – og vi – fik i dåbsgave, nemlig: Fadervor.