Det var i trods, at jeg gik til filmpremiere onsdag d. 5. juni på ”Blodets Bånd”. I trods fordi jeg forlods havde læst, at: ”Blodets Bånd er en film om svigt, løgne og en families kollektive fortrængninger, men det er også en film om kærlighed, der overskygger alt”. At alkoholisme og andet misbrug er ødelæggende for alt og alle giver fuld mening. At enhver relation – nær som fjern – knægtes og krænkes i misbrugernes daglige omgang med sprut og stoffer er også velkendt for de fleste, men at der så også skulle være en ”kærlighed, der overskygger alt” provokerede mig i den grad og jeg tænkte, at endnu mere tv-redigeret socialrealisme kun er med til at tage alvoren ud af den virkelighed, som vi alle har et fælles ansvar for. Setuppet skurrede med andre ord så meget, at jeg måtte se filmen og gudskelov for det.

Den viser os nemlig et råt og usentimentalt hverdagsbillede af den menneskelige afmagt, når omgivelserne s k a l danse efter alkoholikerens pibe. Når børnene fra dag 1 er opdraget til at tilsidesætte egne behov, fordi farens misbrug og morens fravær fylder alt – og det ikke kan være anderledes. Der er ingen – absolut ingen – kærlighed (efter min mening er kærlighed betingelsesløs og kan ikke gradueres, da den så bliver til noget andet) at spore i filmen, derimod er der masser af ubevidst og udefineret længsel og savn efter reel kærlighed og nærvær. Continue reading “… mens vi venter …” →