“We are such stuff

As dreams are made of; and our little life

Is rounded with a sleep.”

-The Tempest Act 4, Scene 1

I weekendavisen 6/12/2020

Jeg bruger mig, mit og mine. Du bruger dig, dit og dine. En anden bruger sig, sit og sine. Bruger du en andens, brug hans eller hendes.’

#sprogpoliti #danskgrammatik

VENT
‘I kaffebaren med cigaret og cola
i frost over fodgængerovergangen
i biografens dybrøde foyer
i flugt med hænderne for ansigtet

vi venter på nogen

i flyvende efterår på Oktober Boulevard
i bilen død midt i nattens slum
i værelser presset ind under taget, stukket ned under gården
i tog susende væk fra, imod og igennem alle byer

vi venter på nogen

i årevis
i aften.’

~ Søren Ulrik Thomsen

Aalborg domkirke aka Budolfi har i forbindelse med renoveringen af Budolfi Plads fået nyt lys på sig. Lilla er fra gammel tid bodsfarven, så tiden op til jul – adventstiden er både indadvents – og ventetid.

‘Mørk er november og løvfaldet slut, vandet begynder at fryse, lyset fra solen og blomsterne brudt – da må vort hjerte selv lyse. Synge vil vi, legen er magt, mer end beregning, forstand og foragt værn mod det sorte og tomme. Om der svæver dødelig dræ, vil vi dog elske – og plante et træ: frugter kan uspået komme.’

~ Thorkild Bjørnvig ~

… the same age inside.

~ Getrude Stein ~

9. november 2019 og Vitus har krøllet sig sammen på puden op af den varme radiator!

Datoen er jo vild rent historisk – tysk skæbnedag med mur-fald, krystal-nat, ølstue-kup, republik-udråbningen … og så er det Chamberlains, de Gaulles og DDR-spion-chef Wolfs dødsdag … det er på den dag i 1973 Erhard Jakobsen kørte tør for benz og missede en afstemning i FT, som udløste det berømte jordskredsvalg … og rent praktisk: der er 52 dage tilbage af 2019, tirsdag er der fuldmåne …

Frøken Efterår

Lille frøken Efterår

med det røde silkehår

tripper ensomt gennem natten

med et svanedun i hatten.

Blade daler stille ned.

Gult er havens blomsterbed.

Blomster lukker deres øjne.

Snart står alle træer nøgne.

Gennem havens stilhed går

lille frøken Efterår.

Hendes gule kjole flammer

som en sol bag skovens stammer.

Faldt en tåre på din kind,

du, som samler frøkorn ind

for at gemme dem til sommer

når din glade søster kommer?

/Halfdan Rasmussen

Af Sognepræst Kaj Munk

Jyllandsposten, d. 23.5.1937

Som saa ofte før, naar jeg har arbejdet ved min Skrivepult, sidder en af mine allerbedste Venner henne i Hjørnet bag mig og inspirerer mig ved bare at være til Stede. Nu vil jeg skrive denne Artikel færdig, og saa vil jeg gaa hen og snakke lidt med ham. Og derefter vil jeg tage min Bøsse og gaa med ham ned i Haven eller hen i Plantagen og skyde ham.

Ogsaa den Slags Vennetjenester kan dette underlige Liv en skønne Dag gaa hen og forlange af os.

Continue reading “Farvel til en ven.” →