Jeg vælger mig april!

~ Henriette Pedersen

‘Jeg vælger mig april!
i den det gamle falder,
i den det ny får fæste.
Det volder lidt rabalder,
dog fred er ej det bedste,
men at man noget vil!

Jeg vælger mig april,
fordi den stormer, fejer,
fordi den smiler, smelter,
fordi den evner ejer,
fordi den kræfter vælter,
i den bli’r somren til!’

~ Bjørnstjerne Bjørnson

Vinter-solhverv

~ Henriette Pedersen
Nu mørkner Vindens Stemme,
      og Sol er ikke hjemme,
      og Dag bli’r stadig mindre,
      en Drøm i Nattens Indre.
Solen tog sin gyldne Gave,
rejste bort med Edens Have,
Natten er som Nat i Grave.
      Smaa Blomsters Blus har Kulde
      blæst ud paa Mark og Mulde,
      og bladløst Træet breder
      sig uden Sang og Reder.
Is om Næsset gnyr og knager,
evneløs er Eng og Ager,
Døden ud af Himlen klager.
      I Natten Øjet møder
      en Sne af frosne Gløder,
      vemodigt gennemstraales
      det Mulm, som aldrig maales.
Under Ild fra disse Kloder
stivner sagte Sø og Floder,
bliver Jorden aldrig Moder.
      Og Maanen naadig smiler,
      naar den i Natten hviler,
      fortrolig, som den vidste,
      at alle laa i Kiste,
som det i dens Lys fornemmes:
Disse Børn skal stille gemmes,
sove sødt og saligt glemmes.
      Men just som Solen vender,
      et Haab igen sig tænder,
      og lyse Haner gale
      i Barndoms dybe Dale.
Sangen brister frem fra neden,
Lykkens Fugl har Æg i Reden,
atter kommer Vaar og Eden.
      Og Juletræet tændes,
      saa Barneøjne blændes,
      og alt i Drøm forgyldes,
      af Sole Stuen fyldes,
Mands og Kvindes Hjerter gynge,
hører fra den glade Klynge
sene Somres Fugle synge.

~ Thøger Larsen ~