Jeg har ikke lyst til at gå i kirke, jeg går i kirke, fordi jeg trænger. Det har taget mig et halvt århundrede at nå dertil, selvom jeg kirkeligt set er barn af huset. Men det er heller ikke altid lysten, der driver værket, skriver sognepræst Lena Kjems
Jeg har aldrig gået i kirke af lyst. Som lille var jeg med mine forældre, lyst var ikke med i ligningen, og jeg har nok ikke åbent indrømmet, at det kedede mig, vel nok for at skåne mig selv for den uundgåelige bemærkning om, at det kun er dumme mennesker, der keder sig. Som stor pige tog jeg ganske frivilligt med min præstefar, når han havde gudstjeneste, så havde jeg ham nemlig for mig selv, ganske vist sammen med resten af menigheden, men dog ikke i konkurrence med mine tre små brødre.
GÅ DA FRIT... 