
Hjælp Ukraine ❤️

fragment, præk, repris, teologisk tidsfordriv … og hunde ❤️ – UNDSKYLD!



Ud af det mest stille
i stilheden opstår nye fugle.
Ud af revner i det synlige
skimtes det usynlige nu i solen.
Det er pludselig blevet forår.
I parken folder skrigene sig ud
på alle statuernes pander.
Lyset vælder frem.
Den vanvittige hilser den ny dag
med et ocean af drømme
og en lille knivspids fortrydelse.
På pladsen bløder det sort
fra alle sårene i husene
og det krakelerede marmor.
Du er endelig kommet fri
af endnu en vinter
og mørket i de andre,
som du genkendte fra dig selv.
~ Rolf Gjedsted




Psykiatrien i Aalborg ude med en film om håb, recovery og vejen tilbage til livet efter sygdom! Den kan snildt bruges til fx konfirmander, der skal høre noget om psykisk sårbarhed. Forskellige unge fortæller ærligt og modigt om deres liv og jeg har som sygehuspræst den ære at sige lidt om meningsløshed, håb, mod og ansvar

