Tillad mig at folde det ud …
Se, prædikestolen – her i Budolfi – hviler ovenpå Moses! Dernede under mig sidder han med de 2 lovtavler – de 10 bud … som blot er et minimalt uddrag af de mange forbud og påbud, teologien i det gamle testamente rummer og ikke mindst fordrer.
Faktisk er der nedskrevet over 600 regler om ALT mellem himmel og jord – Jesus kender som jøde dem alle – men lige nu i mødet med kvinden og de skriftkloge mænd sidder han bare stille og roligt på hug og skriver med en finger i sandet … vi får ikke noget at vide om, hvad han skriver … måske det ikke er så vigtigt … måske vi i stedet skal løfte blikket fra alle reglerne og lovene – og være tilstede i livet! For det er, hvad Jesus beder mændene om, da de kommer slæbende med kvinden. De henviser til Moses, der har “påbudt os at stene den slags kvinder”,
Her er det så, at det nye bud sættes, da Jesus siger til dem: Den der er ren kan kaste den første sted!
I stedet for åndløst at følge en religiøs menneskeskabt manual, så TÆNK selv! Tænk over, om du virkelig har noget at lade andre høre. Hvordan er det nu man siger: når jeg peger af andre, så peger 3 fingre ind mod mig selv! Så hvad Jesus vil ER, at vi tænke! At vi tænker os godt om – skuer indad – ransager os selv – før vi kaster os ud i at fælde domme over andre i Guds navn! Dermed bliver dagens tekst et endeligt og uigenkaldeligt opgør med enhver form for religiøs dødsstraf!
Men hvad så med kvinden? Har hun – og vi andre for den sags skyld – carte blanche til at gøre lige, hvad vi lyster – til bare at lade vort eget lille bitte ego råde og shine – og dermed glemme alle omkring os?
VI er alle sammen i relation med hinanden! Det være sig som familie, venner, kammerater, bekendte, kollegaer eller blot sporadisk – eller måske slet ikke!
Vores indbyrdes relationer bygger på tillid – tilliden mellem dig og mig – nogen husker måske Alfred og Emil – fra Emil i Lønneberg: ‘dig og mig, Alfred’.
Du og jeg! Hvis du ikke eksisterer, hvem skal jeg så været “et jeg” overfor! Lige præcis den tillid har vi hver især et ansvar for at pleje, passe på, værne om! Lige så stærk en relation kan være – ja lige så sårbar er den!
Jesus afsluttede mødet med kvinden – hvis liv også var fuld af relationer – med ordene: Gå, og synd fra nu af ikke mere. For en god ordens skyld må jeg straks sige, at synd ikke handler om for meget kage, lakridskonfekt eller endnu mere is, hvis man er på slankekur – det handler heller ikke om: kortspil, dans på bordene, hor, spiritus og hvad præsterne gennem kirkehistorien med moralsk løftet pegefinger har advaret folk imod. Synd betyder slet og ret, at vi mennesker er fyldt med fejl og mangler.
Synd er et grundvilkår, vi er født til at leve med. Når vi holder gudstjeneste i dag – og alle de andre dage året rundt, så mindes vi igen og igen om, at vi altid lever sammen med andre mennesker – og vi mindes om, at handlinger har konsekvens! Vi kan såre, vi kan glæde, vi kan glemme, vi kan overraske, vi kan fornøje, vi kan krænke, vi kan smadre, vi kan elske, vi kan hade, vi kan bekrige … ja, vi kan faktisk ret meget over for hinanden! OG alt det, som vi kan overfor hinanden, har vi hver især et ansvar for!
ANSVAR er et af kristendommens helt centrale begreber! Elsk din næste! Eller som Jesus rent faktisk pålægger os: Elsk din fjende! Den er slem … ja, netop den fordring synes nærmest umulig …
Lad mig opsummere: Kristendommen handler om:
– Du er et Guds barn – det blev du i dåben. Ingen handling eller tanke på godt eller ondt kan skille dig fra Guds kærlighed.
– TÆNK dig om.
– Døm aldrig andre i Guds navn.
– Og endelig tag ANSVAR!
Se, Luther afskaffede ved reformationen konfirmationen. Den blev faktisk forbudt i Danmark i 1539 – for dåben var ALT nok!
Men i 1736 blev den genindført af Kong Christian d. 6. Kongen var pietist – hvilket betyder religiøs på en særlig inderlig og from måde; som konfirmanderne vil sige, så tænkte han nok på Jesus 24/7. Han mente ikke man kunne være religiøs på anden måde end hans, så derfor skulle hele folket på en måde “genopdrages” og derfor indførte han det man kalder kirketugt eller sagt på nudansk: tvungen kirkegang (en enkelt udeblivelse gik vist nok an, men gentagende forsømmelser takseredes med enten bøde eller gabestok) og så forbød han forlystelser om søndagen.
Konfirmeres skulle NU alle før de fyldte 19 år, med mindre de altså var direkte dumme og ikke fattede ret meget. Var man obsternasig eller fræk kom man i fængsel! Man skulle bestå en kundskabsprøve ud i den rette tro og så fik man en konfirmations-attest og dermed en skudsmålsbog! Hvilket svarer til at man ansås som myndig med de rettigheder, der følger så som arbejde, man måtte gifte sig, rejse udenfor rigets grænser etc.
SÅDAN er det gudskelov ikke mere! Dåben er ALT nok! Præsten har smidt sine våben og agerer – forhåbentlig – ikke længere tros-politi. Luther skriver et sted: enhver der er krøbet ud af dåben ER både præst, biskop … og pave! Ingen absolut ingen kan komme imellem det enkelte menneske og det Gud!
Hvordan vi så hver især bøvler med kristendommens påstand om, at Gud blev menneske, døde og genopstod, må vi selv undres over – også med den tvivl der hører livet til. Konfirmanderne skal ikke testes ud i hverken dogmer eller stå til regnskab for, hvad de mener eller tænker om Gud! Dåben er virkelig ALT nok! Derfor skal de heller ikke oppe ved alteret om lidt svare JA – for det JA, har I forældre eller gudmødre/fædre en gang for alle svaret på den unges vegne.
Hvad konfirmanderne skal i dag ER velsignes! Velsignes med den kærlighed, der ALTID vil dem – uanset deres valg her i livet! Også dem I forældre måtte finde mærkelige eller direkte stridende imod jeres egne værdier.
Kære Konfirmander! TAK for godt samvær! Det har været hyggeligt og en fornøjelse at møde Jer. Når I går ned fra alteret efter velsignelsen, så vil jeres forældre, familie, venner og koret sammen synge: Så gå da frit enhver til sit … Ord der betyder, at I skal gå videre ud i verden – fejre livet, feste og have en rigtig dejlig dag sammen – og derfra videre ud i tilværelsen! Mød den med oprejst pande – tænk Jer om – tag ansvar for Jer selv – og det menneske, som I møder på jeres vej – og husk ALTID på, at ingen kan komme imellem Jer og Guds kærlighed. SÅ:
Må vejene åbne sig for dig, min ven,
og vinden blæse bag dig.
Må solen skinne på dit ansigt
Og regnen falde mildt på dine marker
Indtil vi mødes igen.
Må du hele tiden være i Guds hånd. Amen
(Salmer: 754 – 442 – 396 – 478 – 752 – 29)
GÅ DA FRIT... 