Så oprandt dagen endelig, hvor der skal festes! Konfirmander har flittigt gået til undervisning onsdag efter onsdag – og ikke mindst til gudstjeneste. Altsammen for at blive klar til denne dag, hvor vi sammen skal fejre dåben. Hvor konfirmanderne om lidt hver især skal velsignes – og mindes om, at lige meget hvad der måtte ske i livet, så er I Guds elskede børn. Intet – absolut intet – kan skille jer fra Guds kærlighed.
Det uddrag af evangeliet som vi sammen lige har hørt ER en kernefortælling i kristendommen – og et eksempel på den kærlighed, der vil mennesket lige meget hvad. Historien om kvinden, der skulle stenes vender op og ned på al religion.