Den 1. september præsenterede den danske regering Folketinget for et lovforslag, som skal forbyde »utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund«.
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil kriminaliseringen af blasfemi, som ellers blev afskaffet i 2017, blive genindført.
De danske myndigheder håber på den måde at dæmpe de spændinger, som er opstået efter offentlige afbrændinger af koraner de seneste uger i København og Stockholm.
Lovændringen skal i givet fald indføjes i 12. kapitel af straffeloven, som handler om national sikkerhed.
Denne beslutning er ekstremt alvorlig, da den legitimerer begrebet blasfemi, åbner døren for alle former for censur og strider mod den kamp, som europæiske intellektuelle, kunstnere og politiske ledere gennem 200 år har ført for at adskille det offentlige liv fra religioner og deres doktriner med det formål at sikre individets tros- og ytringsfrihed.
Peter Hummelgaard, Danmarks justitsminister, beskriver koranafbrænding som en »grundlæggende forhånende« og »usympatisk« handling. Denne holdning, der er baseret på subjektive opfattelser (»forhånende« og »usympatisk«), sætter en præcedens for at tillade alle mulige former for censur.
Hvilken lov vil de danske myndigheder indføre, næste gang andre grupper af individer kræver et forbud mod at ytre meninger, som de finder »forhånende og usympatiske«?
I virkeligheden er intentionen med denne lov at undgå det grundlæggende spørgsmål bag bogafbrændingerne: Hvorfor føler mennesker behov for offentligt at afbrænde religiøse bøger som Koranen?
Af ren fejhed lader den danske regering, som om den ikke forstår betydningen af disse handlinger.
Der kan være dårlige grunde til at brænde en koran, men der kan også være gode grunde til det: For at protestere mod totalitære regimer i lande som Iran og Afghanistan, hvor denne religiøse bog bruges til at terrorisere hele befolkninger og undertrykke sine modstandere. Iranske kvinder, der nægter at bære tørklæde, er skyldige i blasfemi. Afghanske kvinder forfølges af Taleban, bare fordi de ønsker at gå i skole.
Ved at vedtage denne lov bliver den danske regering medskyldig sammen med disse tyranniske og morderiske regimer, hvis magt udelukkende baserer sig på total underkastelse i forhold til Koranen.
Ved at vedtage denne lov bliver den danske regering både allieret med og tjener for det iranske regime og Talebans regime.
I et demokrati ligger den eneste legitime magt hos folket.
I et demokrati kan alle former for magt udfordres, hånes og latterliggøres gennem den offentlige debat.
Med denne lov indvilger den danske regering i at dele sin legitimitet med Gud og hans selvudråbte repræsentanter.
Med denne lov sættes der spørgsmålstegn ved selve hjørnestenen i vores moderne demokratier.
(Oversættelse: Pierre Collignon)
Gérard Biard er chefredaktør for det franske satiremagasin Charlie Hebdo
GÅ DA FRIT... 