FRED til mennesker med Guds velbehag … fred til mennesker, lyder det igen i år imens ALT stort set er, som det plejer: Verden er i massiv uro. Folk lider i det store som det små. Politikere og magtmennesker krydser klinger og taler med rette eller urette mørket op og desværre også frygten frem … alt imens medierne som dikkende lammehaler hælder mere af samme skuffe i os. Det hele blandes skønsomt sammen med anvisninger til hvordan årets julebord skal dækkes og pyntes – og i 2024 skal det handle om magi og genfortryllelse “for det har verden brug for” (beklager, hvis nogen af Jer må hjem og rykke servicen af bordet og gendække). OG endelig toppes det hele af med de obligatoriske artikler om jule-udmattelse, eller som det i år hedder på nudansk: christmas burnout. Hvilket betyder, at nervesystemet er på overarbejde pga: arrangementoverload – gaveræs – pengebekymringer – besværlige familiedynamikker. Kroppen reagerer og skruer konsekvent ned for kortisol – stresshormon – og vi efterlades flade og udkørte.
For en sikkerheds skyld tjekker jeg lige SUNDHED.DK for at se om der mon skulle gives en diagnose. Men nej “J – U – L” findes ikke i ICD-11: WHOs store klassificering over anerkendte sygdomme. Jeg vender så tilbage til artiklen, hvor en amerikansk lykkeforsker lader os vide, at jul hverken er ren glæde eller ren frustration. Jul er derimod en skønsom blanding og det er så heller ikke godt for blandede følelser er faktisk langt værre for vores trivsel end de udelukkende negative hvilket betyder, “at hade sin familie ubetinget ville være mindre anstrengende end at elske og være frustreret over den på samme tid” (Kilde: Cecilie Cronwald i WA netavis 18/12/2024).
Jesus (naturligvis udtalt på engelsk) tænker jeg og trænger nu til et modargument og tyr derfor til hele Vort Puslingelands overlæge ud i det gode liv: professor Bente Klarlund, der irriteres over folk, der brokker sig over jule-travlheden og kort og godt siger: “Hvis man ikke gider, så kan man jo bare lade være”. (Kilde: KD 18/12/2024)
AK ja ALT er stort set, som det plejer – men hvad er da julen – altså foruden en hæsblæsende ekstremsport? Julen er vores fest, hvor vi på tusinde af måder – med eller uden magi og genfortryllelse på bordet – fejrer, at Gud blev menneske – at han som et lille barn kom til os – kom som kærligheden svøbt i skrøbeligheden og afmagten. Kom og tog bolig i blandt os som et medmenneske – som en af os – hverken som ophøjet eller genial eller unik eller andet stort. Jesus kom slet og ret som menneske … som du og jeg – i kød og blod … kom i virkelighedens verden! Ikke som en tanke eller forestilling eller idé …
Kærligheden svøbt i afmagten og skrøbeligheden blev julenat – hvor englene sang om fred til mennesker med Guds velbehag – den nye virkelighed midt i vi menneskers evindelige trang til ufred. Det var altid iklædt kærligheden, at Jesus mødte mennesker på dets veje og afveje og vildveje. Om du er klog eller dum – rig eller tarvelig – har tjek på din selvregulering eller lever såkaldt lastefuld – ja før alverdens prædikater er du menneske og det er de andre også – også dem du måtte foragte. Det er som menneske, at Guds søn møder os uden fordømmelse … for fordømmelse er forsømmelse af det evangelium, der tager bolig midt i blandt os julenat og møder dig og mig og alle de andre med ordene: fred til mennesker med Guds velbehag.
Gud elsker os – det kan lyde banalt og er det måske også – men altså Gud elsker os, som dem vi er … og ikke som dem, vi tror, vi skal være f.eks. ud i godhed – ædel moral – idealistisk fornuft – kloge valg – ophøjet tro og anden finurlig spiritualitet – eller som den der kliché med altid at ville være den bedste udgave af sig selv og partout skulle gøre en forskel …
Vi fejrer altså julen for menneskelivets skyld i al dets brogede mangfoldighed. Afklædte – som Guds børn – står vi midt i tilværelsen – efter en rolig eller måske heftig adventstid med alt det, vi har bøvlet med: forventninger – økonomi – irriterende familiemedlemmer og øvrige benspænd. OG ved I hvad, alt er sådan set helt okay lige nu – for endelig er det jul og alt er stort set, som det plejer at være: vi vil erindre vores døde og savne dem vi ikke er sammen med – og vores syge vil minde os om livets skrøbelighed, mens vi afmægtige må iagttage alverdens ufred imens den store himmelske ouverture lyder: Fred til mennesker med Guds velbehag.
SÅ gå da fra kirke med fred – drag afsted med mod i hjertet og fejr julefesten – og husk: at I dåben fik du dine synderes nådige forladelse – på nudansk: stol på at der altid er en ny begyndelse – julenat fødes håbet – må håbet fylde dig og alle de andre med juleglæde. AMEN
(Salmer: 94 – 96 – 104 – 119 – 121)
KIRKEBØN:
Himmelske far! Vi takker dig for, at vi igen i år får lov at fejre din søns fødsel her på jorden. Lad julefreden sænke sig over alle hjerter; både i de sørgendes og i de glades. Kom selv til os og giv os alle en glædelig julefest i aften rundt omkring i vore hjem.
Åbn vore hjerter, så vi kan tage imod dig og det Ord, du taler til os. Vi beder om, at du vil være med din fred og glæde hos alle de, der ikke kan fejre jul med deres kære; vær hos søfolkene og andre der er udstationeret udenfor landets grænser, vær hos dem, der ligger på sygehus og som har mistet eller skal miste en, de holder af. Våg med dem, der våger i denne nat.Vær hos de, der sidder i fængsel med dom og dem som venter på dom. Og vær hos flygtningene, der må fejre jul langt fra deres hjemland.
Kom til dem, som har det svært med julen: de ensomme og dem, der føler sorg – dem, der er bange for deres liv – og dem som ingen kan lide. Lad særlig dem mærke, at du kom til jorden for at være nær hos dem.
Herre, velsign vor julefest. AMEN
GÅ DA FRIT... 