Vitaminer til hjernen

Vitaminer til hjernen er en række podcasts om psykisk sundhed og sygdom lavet med, til og for mennesker, der i en periode kæmper med psyken.

Jeg deltager i denne 8. udsendelse om håb: https://soundcloud.com/vitaminer/8-har-jeg-en-fremtid-henriette

Udsendelserne er lavet af psykolog og journalist Jonathan Led Larsen og Maj Bach Madsen, der har lavet radio for bl.a. DR og Radio24syv. De øvrige podcasts findes her: https://soundcloud.com/vitaminer

1480709_218777504971619_74969021_n

HVAD STILLER VI OP MED DET MENINGSLØSE?

HVAD STILLER VI OP MED DET MENINGSLØSE? en refleksion over forholdet mellem hvorfor og hvordan.

Et af de første spørgsmål som oftest melder sig, når vi rammes af sygdom, naturkatastrofer og andre uforudsete hændelser er: HVORFOR? Hvorfor skal netop jeg rammes? Er der en overordnet plan med MIN lidelse? Er der en rød tråd i tilværelsen og dermed en mening med, at jeg (eller andre) skal rammes. Er vi i virkeligheden brikker i en guddommelig plan, hvor vi ender op i at tillægge lidelsen en højere mening, som i sidste ende skal føre os til frelse? Eller betyder min lidelse, at jeg en gang for alle er forkastet, fordømt og dermed kastet bort til evig fortabelse?

Det er spørgsmål, som altid har summet med, når det frygtelige sker. Vi kan ikke lade være med at søge mening i det meningsløse! Lad mig derfor straks slå det fast, at for mig som menneske og præst, er lidelsen meningsløs. Jeg kan ikke se den højere mening i hverken jordskælv, cancer, trafikuheld eller sindslidelse. Continue reading “HVAD STILLER VI OP MED DET MENINGSLØSE?”