Gud blev menneske, er hvad evangeliet i følge Lukas til nytårsdag bevidner! OG fordi Gud virkelig blev menneske, så skulle han naturligvis også følge den praksis, som den jødiske religion foreskriver drengebørn: nemlig omskærelsen på den 8. dag! I dag skal det ikke handle om et ‘pro et contra’ i forhold til omskærelse – for teksten vil i bund og grund blot have os til at forstå, at Gud blev menneske og han blev det i en jødisk kontekst og dermed i en lige historisk linje fra de gamle gamle jøder, som der fortælles om i det Gamle Testamente – f.eks. den ældste patriark Abraham, som er stamfader til det jødiske folk.
Gud blev menneske og fik et navn. For det er jo, hvad vi giver hinanden, når vi træder ind i livet! At blive navngivet får det personlige til at træde frem – vi bliver til nogen. Jesus kommer forøvrigt af hebræiske Jehoshua og betyder: Gud frelser!
Summa summarum: Gud blev menneske – født ind i det jødiske samfund med sine egne særlige praksisser og skikke – han fik et navn: Jesus, der gør ham til nogen – men samtidig også til noget (for at bruge en kendt politikerns valgsprog): nemlig EN frelser, hvis vi altså skal tage ham på ordet OG det skal vi: thi Ordet blev kød, som det lød juledag … blev kød og tog bolig iblandt os! Så kort kan dagens evangelium – som er den korteste af samtlige prædikentekster – udlægges … vi kunne afslutte med et AMEN og fryde os … hvis altså ikke lige Paulus – kirkens første teolog – havde en enkelt og vigtig bemærkning, som vi skal skrives bag øret – for den er altafgørende for den nye forståelse af forholdet: Gud og mennesket.
Den enkelte og berømte sætning fra Paulus lyder: ‘Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus’. Dette statement var – og er – fortsat så radikal en kniv ind i hjertet på samtlige hierarkier, så vi knap kan forestille os, hvad det betød i antikken og sidenhen.
At være i Kristus betyder slet og ret, at mennesket er sat fri af samtlige magtstrukturer – i hvert fald religiøst: Dit ophav er lige gyldigt: om du f.eks. er omskåret eller ej – Din status et fedt: hvor du befinder dig i magtpyramiden – Dit køn: de 2 biologiske eller de over 100 kulturelle har ingen betydning! Der er ikke forskel på dig og din nabo – på dig og din fjende – på dig og paven – på dig og biskoppen – på dig og majestæten – på dig og mig. ALLE som én er vi lige overfor den gud, der julenat blev menneske – på 8. dagen tog traditionen på sig, som det var skik og brug – fik navnet Jesus – og derpå levede livet iblandt gode, slette og onde mennesker indtil sin død og ifølge evangelierne: opstandelse på den 3. dag!
Med andre ord så fødes der julenat en lighedstænkning overfor Gud, som verden aldrig før eller siden har set mage til i sin konsekvens! Verden – den verdslige – har så forsøgt at omsætte den til erklæringer og lovgivning menneske og menneske imellem: f.eks. den amerikanske uafhængighedserklæring eller FN’s menneskerettigheder og i princippet er vi vel også alle lige for loven … frihed for Loke såvel som for Thor … og hvordan det ellers formuleres! Troen på ligheden er dynamisk og hele tiden til diskussion. Og gudskelov – for det er jo netop dens styrke … at den skal reflekteres på ny … vi skal mindes os …
Den lutherske kristendomsfortolkning trækker igen og igen tæppet væk under enhver, der frelses-egoistisk puster sig op – ud af ligheden – for konkret at tro sig bedre i gerninger, ord, status, hellighed eller for den sags skyld syndighed end andre. Når vi så roder rundt – punkterede – så er det vi skal tage menneskelivet på os! OG hvad vil det så i grunden sige:
Ja, det kunne være at leve som et velsignet menneske! Sådan som den gamle Abraham fik det i opdrag i den første af teksterne, der blev læst fra alteret! Drag ud, sagde Gud til ham og her lige nu kan det omsættes til: gå ud af kirken … vent dog gerne til postludiet har lydt. Gå ud i det nye år – ud i verden med dens spektakel og krig og elendighed og angst og hamsterhjul og øjeblikkelig uforudsigelighed og skønhed og forbløffelse og glæde og latter og mildhed … ud i verden med samfundets mange hierarkier og magtstrukturer på godt og ondt – gå ud herfra som et frit menneske … få modet til at træffe de valg, som 2023 vil byde dig – forlig dig med de valg, du traf i 2022 – både dem du er tilpas med og dem du helst glemmer … fortrænger … ! Stol på at Gud genrejser dig, når du snubler og at hans kærlighed til dig er den samme, som den der i dåben blev hældt over dit barnehoved – er den samme kærlighed som han generøst fodrer dig med i nadveren! Trøst dig ved, at Gud tilgiver det menneske – inklusiv dig selv -, som du ikke selv magter at tilgive … Det er, hvad vi får med os fra kirke på den første dag i det nye år – det Herrens År 2023! GODT NYTÅR!
GÅ DA FRIT... 