“Du har gjort det – (altså mennesket) – kun lidt ringere end Gud” – sådan lød det i den første læsning fra alteret! Mennesket er – altså – kun lidt ringere end Gud!
Se, det er da meget godt i vores narcissistiske perfektionskultur. Tager vi den dystopiske brille på – den der kun ser elendighed og undergang overalt – ja, så kunne det sige noget om, at guden må være mangelfuld. For menneskeheden er der ikke meget at råbe hurra over for tiden …
Vi kunne også vælge at tage den mere postive brille på – og sige JA – eller YES, som vi unge siger det! Tænk sig vi er kun lidt ringere end skaberen selv!
Pessimisme eller optimisme? Er glasset halv tomt eller er det halvfuldt? Skal vi møde fælleskabet og dagen i dag med glæde eller med nedadvendte mundvige?
Evangeliet giver os svaret. Jesus står med åbne arme, da mødrene og fædrene kommer ilende med deres små. Han tager imod dem og han velsigner dem! For det er jo, hvad Jesu metier går ud på – at tage imod og at møde alle og enhver – og i dette tilfælde lige nu er det børnene! Børnene som i antikken – på Jesu tid – ikke havde nogen status overhovedet. De rangerede under kvinden, hun som i følge skik skulle tie i forsamlinger og dække sit hoved og som bare havde at reproducere slægten. Men med Jesus skær forandringerne: børn får status – kvinder får status – syge får status – fattige får status – fremmede får status … ALLE får status! Og de får at vide, at de kun er lidt ringere end Gud.
Er det provokerende? Ja, ihverfald for disciplene. De vil ikke, at Jesus skal forstyrres. Schhh – væk med jer … smut. Jesus bliver vred! Han vil mennesket – den skabning der kun er lidt ringere end Gud – uanset status!
Igennem tiden har menneskeheden sådan helt generelt skændtes en del om, hvem der kunne få velsignelse og hvor velsignelsen kunne uddeles og hvem der kunne uddele den. Verdenshistorien og teologihistorien er fuld af denne slags slagsmål, der har jagtet modstanderen med både konkrete og åndelige høtyve. Nogen er røget på bålet og andre bare snigløbet og så er der dem, der er blevet holdt ude og anset for at være den rene forbandelse.
Velsignelsens Hvem-Hvad-Hvor er et helt studie for sig selv. Men for at gøre en lang diskusion kort, så tror jeg, at der i vores “lidt ringere end Gud”-hed er indlagt en del begrænsninger og blinde vinkler plus en pæn portion frygt. Dels kan vi måske fedte noget så grusomt med det gode og deler kun med bestemte – f.eks. dem der ligner os – eller med dem der – efter vores opfattelse – har gjort sig fortjent! Dels kan vi måske være bange for, at hvis velsignelsen deles med løs hånd ud til højre og venstre, så mister den sin valeur – sin værdi!
MEN men men … nej … vi behøver ikke frygte, at den kan misbruges! Velsignelse kan slet ikke overdrives. Tværtom – lad de små børn komme til mig – der er velsignelse NOK og ikke en eneste skabning skal mangle. Velsignelse må ikke forstås som en metervare, der kan handles efter dagskurs.
Evangeliet til i dag lærer os noget meget meget fundamentalt om kristendommen, nemlig at ingen kan komme imellem Gud og det enkelte menneske! Ingen – ikke en eneste – heller ikke præsten eller folk, der hævder at vide bedst – kan blande sig i det forhold! Ingen skal så meget som forsøge at lege tros-politi og fordømme, hvordan og hvorfor du tror, som du gør! Når det så alligevel sker, så hænger det nok sammen med vores “lidt ringere end Gud”-hed.
At erkende den tilstand er ikke altid nemt … fordi “lidt ringere” naturligvis også kan gradueres … og i en tidsalder, hvor vi den ganske tid skal mærke efter og optimere os selv og kunne redegøre for, hvordan vi har det og hvorfor vi ikke har det, så kan det der “lidt ringere” tolkes på både egne og på andres vegne ganske negativt. Det kan tolkes ringere end ringere – og gå helt i minus!
MEN her i dag skal det tolkes på den oplivende måde: Vi er skabt kun lidt ringere end Gud. Vi skal derfor forstå os selv som skabende væsener – skabt til at elske – skabt til at drage omsorg – skabt til at tage ansvar – for eget liv og for hinanden. Det skal og kan ingen gøre på den der Jesus-måde – og det er også ok! Med dåbens velsignelse skal vi på trods fatte det mod, som vi overrisles med og så turde være i livet og verden – og det uden frygt! AMEN
GÅ DA FRIT... 