5. søndag efter trinitatis 2019

Karen Blixen samlede på mottoer! Det fortælles, at en ven gav hende en forseglet kuvert med et motto i. Vennen sagde, at hun først måtte åbne kuverten den dag, hun enten var meget lykkelig eller dybt fortvivlet. For mottoet ville gælde for begge følelser. Blixen gemte kuverten i mange år – hun turde simpelthen ikke bryde seglet, når hun oplevede størst modgang. Men en dag da stod hun på livets tinde og oplevede brusende lykke og åbnede hun kuverten og læste: “Det varer ikke ved!”

Det varer ikke ved! Det gjorde det heller ikke for fiskerne, der efterhånden havde mistet troen på, at det var muligt at fange noget som helst, men pludselig ændredes deres livssituation sig drastisk! Mødet med Jesus gjorde noget ved dem. Dels fyldtes nettet pludselig med fisk og dels fik de et nyt opdrag, de blev hans disciple. Det varer ikke ved! Vi ved det godt – tilværelsen er dynamisk – den byder på op- og nedture. Vi ved det af erfaring. Det varer ikke ved. Dagens evangelium vil fortælle os noget om præcis den bevægelse … at det ikke varer ved!

Biblen er fuld af disse omvendelser – en lam bliver beordret til gå – en jomfru til at føde Guds søn – en halv-død bliver kaldt ud i lyset – en kvinde, som de gamle ville stene, bliver frikendt. De bibelske fortællinger vil igen og igen fortælle os, at det, vi her og nu står i, kan være anderledes! Nuvel, det lyder jo godt – man kunne næste foranlediges til at tro, at det hele er en stor trylleformular – at der er magi på spil – at vi har at gøre med en manual i krise-situationer … MEN pointen er netop, at der faktisk ikke er nogen former for hokus pokus over fortællingerne. Det er ikke deres hensigt, deres hensigt er derimod at fortælle os noget om både menneskeværd og HÅB!

Jesus er ikke nogen hygge-onkel – han a’er aldrig rigtig nogen på kinderne! Han siger der imod: “Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud”. Op på hesten igen – som vi siger det, når én er smidt af! På den igen! Giv ikke op! På den måde er evangeliet at forstå som en hånd i ryggen – altså en usynlig en af slagsen. Evangeliet – summen af alle Jesu-historierne – er så også noget mere end blot håbs-beretninger! For de er også en opfordring til at tage ansvar – måske endda på den lidt kommanderende måde. Der er ikke meget synsning her … ingen, jeg synes, du skulle eller du kunne overveje … eller noget om, at der gives muligheder! Jesus siger slet og ret til fiskerne: “Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud”. Præcis som han siger til den lamme: Rejs dig – tag din båre og gå!. Med andre ord du har som menneske et ansvar – og det bliver du igen og igen opmuntret til at tage – og det lige meget, hvilken forfatning du måtte befinde dig i. Måske evangeliet i virkeligheden er hjælp til selvhjælp.

Den tjekkiske digter og senere præsident Václav Havel skriver i skriftet “Fjernforhør” (1987): “Håb er simpelthen ikke optimisme. Det er ikke en overbevisning om, at noget vil gå godt, men en vished om, at noget giver mening – uden hensyn til hvordan det går.” Havel oplevede på grund af sin systemkritik selv håbløsheden, da han sad fængslet under kommunismens jerngreb over menneskets fri tanke. Det, der holdt ham oppe, var ideen om, at det kunne være anderledes – også selvom han ikke vidste, hvordan det ville gå ham. Ville han måske dø i fængslet eller aldrig komme ud? Uvisheden var massiv.
Noget giver mening! Visheden om at noget giver mening. Det er for Havel håbets dimension. Hvad giver så det moderne menneske mening – eventuelt forkromet mening – i dag, det kan én jo så meditere lidt over, hvis man orker! Der skrives ihvertfald flere bøger om emnet end nogensinde før … gerne med én selv som al ting absolutte mening. Med lad nu det ligge.

Kristendommen er klar i spyttet! Meningen ER kærlighed!

Derfor siger englen Gabriel på Guds vegne til Maria, at hun skal føde det lille krybbe-barn – Jesus! Det er i kærlighedens navn, at Jesus til den lamme formaner: Rejs dig, tag din båre og gå!  Jesus “overruller” de skriftkloge mænds dødsdom over kvinde, der blev grebet i hor, med kærlighed … for kærligheden dømmer ingen; den opmuntrer derimod … først mændene til at kigge indad og overveje, hvem af dem der er ren og derfor kan kaste den første sten … og dernæst kvinden til ikke at synde mere! OG fiskerne i dagens evangelium, der ikke havde fanget så meget som en hundestjele, sender han ud igen – og da de er vendt hjem med nettet fuld af fisk, så giver han dem en helt ny opgave, at de fra nu af skal være menneskefiskere.

FISKE mennesker for at fortælle vidt og bredt, at livets mening er kærlighed! Det er kristendommens klangbund. Tro, håb og kærlighed digter Paulus så smukt! Også selvom det smukke og det gode ikke varer ved – og nogen dage kan synes uendelig fjernt – så er tro, håb og kærlighed den usynlige hånd i ryggen! Det er den hånd, vi usynligt betros i dåben – det er dåbens løfte om, at vi er velsignede og at vi derfor er i stand til at elske – og forpligtet på at drage omsorg for hinanden. NÅR vi så alligevel ind imellem føler os utilstrækkelige i vores relationer, når vi ikke synes, vi er kærlige nok, når vi fortvivler og håbløsheden tager pippet fra os, så er det, at vi kunne åbne Blixens forsejlede motto-kuvert og ihukomme ordne: Det varer ikke ved … for vi er skabt i kærlighed og skabt til kærlighed! Det er livets mening … slet og ret … AMEN.