3 stadier har livet – læste jeg på et af de der både elskede og forbandede og afhængighedsskabende social-medier. Teksten stod på engelsk, men oversat til dansk og uden at gentage det efterhånden globale f-ord stod der:
- fødsel
- hva dælen er det her for noget?
- død
3 stadier som er meget forskellig fra f.eks. Kierkegaards stadielære, hvor mennesket kan beskrives i 4 kategorier som enten: spidsborgerlig – æstetisk – etisk – religiøst og den sidstnævnte kan så yderligere beskrives i kategori A og kategori B. Kierkegaard er indviklet og meget tænksom i sin beskrivelse – og hans stadielære kan læses som en beskrivelse for, hvordan man bliver sig selv!
I dag vil jeg lade Kierkegaard være Kierkegaard og vælge den langt mere pragmatiske rækkefølge: fødsel – hva dælen er det her for noget? – død … her er ikke tale om nogen spirituel opadstigen – her er ikke noget krav om, at vi skal blive os selv. Her er bare en nøgtern indkogning af LIVET. Det er denne simple – måske ironiske eller kyniske om man vil – model, jeg vil forsøge at sige noget mere om i forhold til kristendom og advent og menneskeliv.
Lad mig dele min tanke:
Fødsel – Jesu fødsel – barnets komme til jord om blot 24 dage er, hvad vi i dag – første søndag i advent – retter blikket imod! Det er forventningens tid – det er forberedelsernes tid – det er også tiden – i hvertfald i kristendommen, hvor vi venter blikket indad – sådan som mange i forvejen gør det i den her mørke tid. Hvor dagene bliver kortere og kortere og det helt frem til vintersolhverv søndag d. 22. december kl. 5:19. Det er tiden, hvor vi længes efter lysets komme. Hvor indadvendthed kan blive til tritesse … hos nogen … det er tiden, hvor vi må tænde lys – advents-lys – kalenderlys – hvor vi smækker lyskæder på hækken og gavlen og i flagsstangen og enhver gade med penge nok blæser samtlige klimamål en lang december-march og smækker guirlander af gran og rød-lysende julehjerter op på selv den mindste boulevard i den mindste flække. Rundt i hjemmene forberedes lidt eller meget; nogen er klar og andre har advaret gange flere om, at hvis man julede før i dag, så ville mindst en nisse pr. juleri blive skudt af julemanden ham selv. FAKTUM er, at julen fylder også selvom nogen forsøger at omdøbe den til vinter. En konstruktion, jeg er sikker på, at vi alle vil skrige af grin over om 10 år.
Jesu fødsel – krybbebarnets komme til verden – udløser både glæde og forventninger – glæde over, at et nyt lille menneske er blandt os – sådan som babyer får smilet frem i os – nyfødte uspolerede børn giver os alle håb om, at verden – trods ævl og bævl og kævl og middelklasselig utilfredshed – er god nok ! Og NETOP Jesusbarnet er ventet! Ventet for han skal lyse mørket op – han skal fortrænge det, så vi kan se hinanden – ikke som vi forventer at se hinanden – men ser hinanden – rigtig se hinanden, som hinandens medmennesker – skabt i det samme billede – skabt på godt og ondt – og det i både med- og modgang!
Men hva dælen er det så lige der sker? i dagens tekst. Vi møder her den voksne Jesus. Han er på besøg i barndomsbyen – Josef’s nu voksne søn er hjemme – og de glædes og de imponeres – ihverfald i første omgang. Jesus kommer til dem i deres bedehus, hvor de sidder og holder gudstjeneste, og de rækker ham bogen og han læser højt om, at NU – lige nu – i dag – i dette øjeblik – er noget nyt og godt på vej: LYS og FRIHED! – et nåde-år, som det hedder på kirkesprog, skal komme! Derpå beder ham dem vende blikket indad – og reflektere sammen med ham om, hvordan det så er gået, mens de har siddet der helligdag efter helligdag og holdt gudstjeneste …
I DAG siger han – lige præcis i dag må han fortælle dem om, at Gud ikke kun er deres gud – men Gud er også den fremmedes gud – han vil både de rene og de såkaldt urene – den Gud, som Jesus taler om VIL alle mennesker – vil enhver skabning! Og det om vi dødelige vil det eller ej … og pludselig afløses den glade stemning af vrede og raseri – og de ender med at smide ham ud af byporten – ned ad en skrænt. Eller som det hedder på nydansk: de smider Jesus under bussen!
For sådan er det jo … vi vil jo helst ikke siges imod! Ingen skal komme her og pille ved vores liv og slet ikke vores jul! Ingen skal kalde vores medister for vintermedister og slet ikke i november. Ingen skal komme og belære os om noget som helst! For vi vil ikke ha udsving – ingen slinger i valsen. I går læste jeg om, at venstreorienterede ikke vil bo dør om dør med højreorienterede – og højreorienterede vil ikke bo dør om dør med fremmed herkomst fra udenfor EU – og fremmed herkomst fra udenfor EU vil helst kun bo dør om dør med fremmed herkomst fra udenfor EU … bare de ikke er fra Grønland og så videre og så videre. Vi vil åbenbart kun dem, der ligner os selv – så vi er helt fri for at overveje: Hva dælen er det så lige der sker her … så behøver vi slet ikke undre os … vi slipper helt for at vore fordomme om de andre eventuelt bliver udfordret – dvs afkræftet eller for den sags skyld bekræftet. MEN se her er det så bare lige, at Jesus stikker en kæp i vores hjul – vores viljes-hjul! For når han revser de fromme i dagens tekst, dem der sidder tilpas i synagogen, så er det altså også os han taler til og om! Præcis derfor bliver også vi bedt om at vende blikket indad. Ikke fordi vi offentligt skal skrifte iført spids kulturrevolutions-papirhat. Men på denne 1. søndag i advent må vi hver især gerne vende skråen og overveje, hvem vores næste er! Hvem er han? Hvem er hun? Hvordan vi så går herfra kirke og bøvler med det opdrag … ja, det er ikke præstens rolle at mene noget om det. Det må vi hver især selv tage ansvaret for!
Tage ansvar – det er kristendommens kerne! Tage ansvar for, at ingen smides under nogen bus – kastes ned ad nogen skrænt, som Jesus selv blev det! For derefter at blive smidt op på et kors. Og så er vi ved det det 3. og sidste stadium: DØD!
I dag er det kirkens nytår! I dag hører vi om både Jesu fødsel og den død, der venter ham – og midt imellem hører vi om, at Gud er alles gud! En gud der vil, at vi skal leve i lys og frihed! Sat fri af alverdens religiøse regler og foreskrifter – sat fri til at være hinanden lys … Se, det giver mening! AMEN
GÅ DA FRIT... 