Julen handler om stilhed og mørke! Julen handler slet ikke om ande-sovs og brunkager og vi-skal-nå-det-hele-stress og “giv en ged” og det obligatoriske konsum-helvede, hvor vi tudes ørerne fulde om, at julehandlen i år vil overgå ALT. Julen handler heller ikke om alverdens pop-smarte avis-klummer med gode råd om alt fra december-utroskab til hvordan man holder sin familie ud eller det vil sige … det gør julen på en måde også – for sådan er den efterhånden blevet gestaltet – stablet op på et fundament vi kunne kalde tradition… MEN – min påstand er, at i bund og grund handler julen om: stilhed og mørke!
Stilhed og mørke. To udtryk der kan gøre os mennesker noget så utrygge! Troels Kløvedal – ham, der har sejlet de 7 verdenshave tyndere end tyndt med det gode skib Nordkaperen .og lavet en masse fjernsyn fra fjerne himmelstrøg og dertil skrevet flere håndfulde rejsebøger – skriver et sted, at der er 2 ting – eller fænomener -, han især sætter stor pris på: MØRKE og STILHED!
Det er der mange, der ikke forstår og han berettet om dengang han er på vej op ad Yangtze-floden med besætningen og et par stats-officielle kinesere, deriblandt hele 2 lodser … da forstår han for alvor, at stilheden for nogen er lig et monster. For stilheden her tolkes ud i, at nu står ulykkerne i kø for at regne ned over én. Kløvedal må berette om, hvordan nogle folk i deres kamp for at undgå stilheden begyndte at slå på en papkasse med en pind … det kan vi så le af … men hvordan har vi det selv med stilhed?
Stilheden kan være både god og den kan være noget så hæslig – ja, direkte terroriserende; den erfaring har de fleste af os nok gjort! Stilheden kan være noget så vederkvægende og livgivende efter en lang dag eller uge med fx. ævl og kævl eller bare almindelig travlhed! For nogen er stilheden ligefrem blevet en luksus og noget vi gerne betaler os til: stille-kupeer, stille-zoner, stille-ophold til flere tusinde kroner, hvor vi så er stille sammen med andre stille-forbrugere. Stilhed er blevet et handelsobjekt i en støjende verden.
Stilheden kan også være angstfyldt. Den larmende tavshed, der siger meget mere end ord om, hvordan stemningen og dynamikken i relationen er mellem os. Vi kan tie hinanden ihjel og vi kan tro, at det, vi så ikke taler om, bare forsvinder. Vi kan blive påtvunget tavsheden af andre, det er provokerende langt ud over alle grænser og de fleste af os – er mit bedste bud – elendige ud i den disciplin, når alt kommer til alt – tænk fx på skoletiden.
Stilhed er med andre ord ikke bare et “lyd-frit” rum. Stilhed er strategi – stilhed er psykologi – stilhed er magt – stilhed er blevet noget, der sælges og købes. MEN stilheden kan OGSÅ være poesi – stilheden kan være underfuld – den kan være det, som vi slet ikke forventer! Stilheden kan være julenat i Betlehem! Den nat – Silent night – eller Stille Nacht som sangen vitterlig hedder! Det er så på dansk blevet til Glade jul (Sic!)
MØRKE kan gøre utryg. Mørke kan opleves truende, når vi ikke rigtig kan se, så er det lydene, der danner fantasibilleder og pludselig er grenens svirpen en sen oktober-aften på ruden blevet til et ansigt, der forskrækker. Det er i mørket, at vi kan ligge og gruble os til fortvivlelse …
MEN mørket kan også noget! Det er kun i mørke, at vi fx kan se stjernerne, hvis vi da opholder os et sted, hvor den visuelle støj ikke har smadret ethvert udblik. Jeg tænker her på det lys, der kommer fra os selv. I ved lysreklamer, lygtepæle og andet city-lys, der gør det umuligt at se natte-himlen! OG nu siger jeg så noget, der måske vil fornærme nogen – så på forhånd hashtagundskyld … men i vores higen efter “ikke-mørke” i vintertiden har vi altså plastrer ALT til med kilometervis af selvlysende rensdyr og andet julehejs i kulørte lamper og tæppebombet samtlige udendørs arealer med lyskæder og andet bling-bling, så vi i den grad bliver snydt for verden udenfor “mig selv” – PS: jeg er selv oppe at køre med 4 lyskæder og en julebuk med kane i år. Men måske skulle vi trods alt – måske bare i aften, når skelettet trænger til bevægelse ovenpå rigelige mængder af foder – og hvis vi tør – slukke for hovedafbryderen, lukke ned for al batteri-dreven elektronik inklusiv vore højt elskede smartphones og hvad der ellers lyser op og derved stjæler både mørket og stilheden. Det kunne eventuelt bare være som et eksperiment. Begynd med fx 5 minutter og fornem hvad som sker … ryk sammen – hold eventuelt sikkerhedsafstand, hvis det er klogest – men ryk på trods sammen og mærk det nærvær – sammen eller hver for sig – der netop kendetegner julenat i Bethlehem. Et nærvær der måske får os til at fornemme den sårbarhed (som mange af os alt for ofte frygter) og som vi lidt eller meget forsøger at dulme med staffages, bjældeklang og de øvrige fix, som vi lukker ned med.
Julenat i mørke og stilhed fødes sårbarheden! Et nyfødt barn bevidner skrøbeligheden, der kendetegner LIVET. Angsten, frygten, sorgen, – men også kærligheden og glæden og længslen og erindringen … om tiden der er gået – og tankerne til dem vi har mistet på grund af sygdom eller død eller fordi de bare gik – måske smækkede med døren – og ikke kom igen … eller dem vi selv har forladt, fordi vi ikke kunne andet …
Julenat midt i mørket og stilheden – ude på marken lyser håbet med ét op, da englen forkynder først for hyrderne og siden for os, at en stor glæde er født – er født os! Glæden kaldes også håb … et håb der vil sætte frygten skakmat … frygten for “at være” lige her og nu, hvor vi – måske – er rykket sammen og har lukket ned for al unødvendig støj. Lige nu skal intet menneske frygte! Heller ikke i aften … eller i morgen … eller om 1 uge … eller engang … når fx de lyse nætter atter er over os og fuglene begynder deres morgensang kl. cirka 02:15 … Måske i nat eller måske en anden nat, hvor mørket og stilheden er vores virkelighed på godt og ondt, da kan vi ihukomme englens ord … og måske vi kan fornemme, at langt ude i universet er der fortsat genlyd … genlyd af englenes sang: “Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!”
GLÆDELIG JUL!
GÅ DA FRIT... 