Det er fastetid! Den sidste kat er slået af tønden, batman-kostumet er smidt til vask og vi har igen afført os maskerne og står som dem, vi er – på godt og ondt. Det er fastetid og vi er på vej mod foråret med mere lys og mere varme og alt det der pibler op af jorden … og så er vi på vej mod påsken. Jesus er på vej mod Jerusalem – det er der, han skærtorsdag skal spise sammen med de 12 disciple og dermed cementere fællesskabet mellem Gud og mennesker, for langfredag at blive klynket op på korset for da ifølge kirkens tro at genopstå påskemorgen.
I dag hører vi om, at Jesus faster. Men inden han gik ud i ørkenen blev han døbt. Det kan læses i Matthæus-evangeliet, hvorfra dagens tekst stammer. Ude i ørkenen tager han livtag med det onde.
Oversat til almindeligt dansk så betyder det, at Jesus kunne have valgt sin egen succes udi magt og vælde, men den fristelse afslog han. Istedet forblev Jesus tro mod den kærlighed, der hedder Gud.
Det der med faste er obligatorisk i en del religioner – og så i forskellige mere eller mindre spirituelle helse-retninger. Protestanter – sådan nogen som os – behøver ikke at faste! Og det skyldes om nogen Martin Luther. For 500 år siden gjorde han oprør mod den katolske kirke, et oprør der som bekendt endte med skilsmisse. Uenighederne gik bl.a. på, om man som menneske gjorde sig mere fortjent til Guds kærlighed gennem afladsbreve, gode gerninger, tidebønner, faste og mere i den dur.
Luther måtte gennem læsning af de bibelske tekster – og hans egne dyrekøbte erfaringer med klosterlivet – nå frem til det svar: NEJ, du kan – og skal – ikke selv gør noget for at være omsluttet af Guds kærlighed. Du er elsket, tro på det!
I onsdags besluttede en del af konfirmanderne og jeg, at vi også ville forsøge os med noget “faste” … vi talte om de fristelser, der er omkring os … så vi besluttede os for at nappe et offline-døgn hele d. 2. marts – dvs. i torsdags – 24 timer uden telefon … med den undtagelse, at opkald fra Mor og andre vigtige personer gerne måtte besvares, men ellers ingen web, ingen apps, ingen spil etc. Vi har ikke evalueret forsøget endnu! MEN jeg lægger mig straks fladt ned og indrømmer gerne, at jeg snød … jeg måtte lige tjekke … først lidt med et halvt øje i et brøkdel af et sekund … og så lidt mere og til sidst … tænkte jeg skidt, herre gud … det går jo ikke ud over nogen … ergo: opdigtet og konstrueret behovs-udskydelse er bare ikke mig … det giver jo i bund og grund ingen mening.
Måske fordi jeg nok er indrettet som Adam og Eva – det vil sige som de fleste mennesker, når der er noget vi ikke må, så skal det prøves! Forbud skærper eller frister om man vil nemlig nysgerrigheden!
Gud – eller Jahve – som han også hedder i det gamle testamente, må da have vist, at da han ifølge skabelses-myten, plantede træerne – herunder kundskabens træ – og fortalte de 2 mennesker, at af præcis det træ måtte de under ingen omstændigheder spise, så var muligheden åben … slangen kom sågar med den serviceoplysning, at spiste de af det, så blev de som Gud og fik dermed evnen til at kende forskel på godt og ondt – ja, så måtte de spise!
Spørgsmålet er så om æble-spiseriet er den egentlige synd?
Måske synden snarere ligger i, at mennesket efterfølgende gemte sig. Gemte sig, da Gud kaldte på dem, og på en måde ikke ville stå ved, hvad de havde gjort. Adam måtte endda forsøge at give en anden skylden – både kvinden og slangen. (Hvilket svarer til, at jeg påstod, at min gule labrador på snart 3 år fik mig til at tjekke min telefon i torsdag).
En teologisk pointe kunne derfor være, at vi ikke skal frygte Gud! Vi skal tro på, at Gud virkelig er kærlighed og for Gud behøver vi ikke gemme os bag masker – eller dårlige undskyldninger. Vi skal have tillid til, at kærligheden er evig gyldig, sådan som Jesus både prædikede og praktiserede den.
Men vil den opmærksomme lytter måske indvende: Hvis Gud er kærlighed, hvorfor skulle mennesket så berøves den sorgløse paradistilstand på grund af lidt æble? Hvorfor skulle de sendes ud af porten? Kvinden skulle føde i smerte og manden knokle i sit ansigts sved – ja, selv slangen mistede sine fødder … hvorfor al den straf, hvis Gud er kærlighed og kan rumme os, som vi er?
DERTIL vil jeg fremhæve 2 ting:
1) Vi skal ihukomme, at overtrædelsen er en del af skabelses-myten og vi skal have gang i historien – gang i Guds historie om ham selv og om hans skabninger!
2) Meningen kunne samtidig – og også – være, at denne verdens første ulydigheds-beretning skal bringe etik ind i menneskelivet. Etikken er nødvendig for, at mennesket kan skelne mellem godt og ondt – hvilket er nødvendigt, når vi skal træffe valg. Nødvendigt hvis vores tilværelse sammen – og hver for sig – skal lykkes.
Jesus skulle også træffe valg i ørkenen – han kunne have sagt JA, da djævelen fristede ham med: mad – frit svæv – og verdens riger! Han kunne havde valgt sine egne behov – og dermed bare være blevet gud for sig selv!
Men Jesus valgte kærligheden! Han valgte i fuld frihed at være Gud for mennesket! Således, at vi kan være mennesker for hinanden. Og netop derfor behøver vi hverken faste eller bruge al vores energi på andre fromheds-øvelser. Vi er Guds elskede børn … og det blev vi hver og én ved navns nævnelse i dåben! Her fik vi syndernes forladelse og det evige liv.
Med andre ord så er vi velsignet og det i enhver henseende – og i den tro skal vi finde modet til at leve livet og dermed træffe de valg, som kræves af os i det store som i det små. Det er, hvad denne 1. søndag i fasten vil fortælle os. AMEN.
GÅ DA FRIT... 