Hvem er du? Det er, hvad Johannes Døberen bliver spurgt om i dagens evangelium. Svaret får vi ved at rette blikket op mod Budolfis altertavle! Johannes står mellem de 2 snoede søjler til højre for konfirmandernes fine alterbillede. Han står der i knæ-lang – eller kort om man vil – kjortel, der faktisk er kreeret i et herligt mønster. I sin højre hånd holder han en korsstav, hvorom der slynger sig et skriftbånd, der bærer den latinske sætning: “Ecce Agnus Dei qvi tollit peccata mundi.” – oversat: “Se, det Guds Lam, der bærer verdens synder”. SOM faktisk er fortsættelsen på det tekstuddrag, der prædikes over i dag. Johannes’ venstre hånd peger på korset! Viser hen på Jesus!
Hvem er du? spørger de andre ham om! Er du en af de de kloge gamle? Er du Kristus? … nej nej og atter nej, svarer Johannes! For Johannes er præcis den, der peger væk fra sig selv! Det handler på en måde slet ikke om Johannes! Det handler derimod om manden på korset.
Det handler om krybbe-barnet, som vi alle venter på! Jesu fødselsdag som næste weekend vil blive fejret verden over. OG det på et hav af forskellige måder.
Men i dag vil vi lade “et barn er født i Bethlehem” ligge, lige her og NU skal det handle om dette Hvem er du? Spørgsmålet bliver stillet, imens Johannes har travlt med at døbe. Der er derfor en sammenhæng mellem dåben og hvem vi er! Det er, hvad dagens overvejelse skal handle om.
Dengang Gud – ifølge skabelses-myten – frembragte jorden med himmel og hav og grønne enge og planter og træer – og med fugle og pattedyr og fisk – velsignede han det ALT sammen, fordi han så, at det var godt! Og mennesket skabte han i sit billede, som mand og kvinde skabte han dem – og også dem velsignede han! Sådan står der at læse i begyndelsen af biblen – og lad mig for en god ordens skyld sige, at beretningen ikke er at forstå som en slags “pseudovidenskabelig forklaring på universets opståen, der blander tro og viden sammen og ikke anerkender Darwin og evolutionslæren som en plausibel videnskabelig teori” citat Lena Kjems. Derimod tror vi på, at skabelsen med alt, hvad den rummer er velsignet! Det er efter min mening en af mytens teologiske pointer.
Dåben er også en velsignelses-handling! I den bliver vi ved navns nævnelse bundet til historien om Jesus! Hans tro og håb og kærlighed hældes over vort hoved sammen med de 3 håndfulde vand, præcis som det skete, da vi døbte den lille pige lige før! Troen, håbet og kærligheden er Guds store og betingelsesløse JA til os! Til hver enkelt af os og det helt unikke er, at vi får dette JA for absolut intet! Og det har ingen udløbs-dato og kan ej heller byttes … det vil følge os fra evighed til evighed – sagt på den poetiske måde!
Vi får identitet i dåben! Vi er for altid mere end 10 cifrede cpr-numre og vi er langt mere end overskud eller underskud! I fredags læste jeg en opgørelse for, hvad en ryger, en østarbejder og en fremmed koster i det store nationalregnskab! Med tiden bliver vi andre vel også prissat! Som journalisten Bent Winther formulerede det: “Men de små prissedler, som hæftes på gode og dårlige liv, kan let drives ud i det absurde. Hvor meget bidrager en bornholmer egentlig med til samfundshusholdningen, giver kvinder overskud eller underskud, gør svenskere? Og hvad med landmænd, golfspillere, folkedansere, skateboardere, alkoholikere, billedkunstnere, huleboere, socialdemokrater og skidesprællere?” (Berlingske 16.12.2016)
Vi får identitet i dåben! Kristendommen sætter os fri af enhver form for sen-kapitalistisk national-økonomi – i gudsriget – aka planet jorden – må vi godt bare være, hvem vi er med eller under røde streger på bundlinjen! Som en sognepræst formulerede det : “Hvem er du?” spørger bordherren os ved julefrokosten. Vi svarer med vores (manglende) arbejde og (manglende) familie, men kunne i stedet dække vores sårbarhed med dåben som identitet: »Jeg er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, vil du række mig leverpostejen” – citat Karin Friis Plum
Dåbsidentiteten – som Guds elskede børn – forpligter! Så mens jeg med epistlen (måske) glæder mig over, hvem jeg er – og eventuelt fyldes med en snert såkaldt kristelig skråsikker selvtilstrækkelighed (narcissisme er bestemt ikke kun en sekulær størrelse men har også en slægtning, der rimer på frelses-egoisme) – så er det en rigtig go idé atter at rette blikket op mod Johannes Døberen – der oppe på altertavlen! Der står han og peger væk fra sig selv, imens han siger SE!
SE, den anden! SE, dit medmenneske! SE, din næste! Dåben rækker ud over mig selv og mit eget lille frimærke! Dåben minder os om, at vi altid indgår i relation med hinanden. SE, de andre – både de jule-liflige og de hverdags-irriterende! Se, de andre – de glade og de sørgende! SE, de andre – glem dig selv for en stund, da ved du (pludselig), hvad der gavner din næste! AMEN
GÅ DA FRIT... 