“Lad de små børn komme til mig” er ord, der næsten pr. automatik forbindes med dåben – det ene af de 2 sakramenter – det andet er nadveren. Her i Klosterkirken bliver vi ovenikøbet altid mindet om dem via ordene på de “De flyvende blade” der i dåbshjørnet.
Men ordene og dermed dagens evangelium kunne også tolkes gennem en skabelses-teologisk lup. Det vil sige fortolkes, som Guds søns egne ord til alverdens skabninger – dels ud fra: at da Gud skabte, så han, at det var godt og dels ud fra: at ethvert menneske er skabt i Guds billede! I dag vil jeg derfor stille spørgsmålet: Hvad er da et menneske? jf. læsningen fra gammel testamente.
ET spørgsmål jeg også måtte stille, da jeg forleden stødte på emnet: IQ-forskning. Lad mig for en stund skrue tiden 110 år tilbage – nærmere præcis til året 1904 – hvor den engelske psykolog Charles Spearman i Leipzig erhvervede doktorgraden. Vi er tilbage i psykologiens tidlige ungdom – Freud påbegyndte i 1897 sit analysearbejde, hvor han med høj cigarføring kravlede ind i det ubevidste – Spearmans særlige interesse var af en mere ydre karakter nemlig den statistiske psykologi og målet var kort og godt at beregne den menneskelige intelligens og herfra at udtrykke den i et enkelt tal! Kritikken udeblev ikke, dels undrede flere sig over, hvorfor intelligens kun skulle udtrykkes med et enkelt tal og dels var flere stærkt bekymrede over om, IQ-tallet ville blive udnyttet i race-tænkningen.
Her er det vigtigt at erindre, at racehygiejnen endnu var i sin vorden. Ud fra Darwins teori om naturlig udvælgelse og Mendels genetikforskning var flere videnskabsfolk og politikere aktive i diskussioner om muligheden – ja, vel nok nærmere vigtigheden af at forhindre såkaldt svage grupper i at få børn, det ville først og fremmest sige: fattige, evnesvage og kriminelle. Hvilket i 1920’erne betød, at flere nationer blandt andet USA, Tyskland, Sverige og Danmark gik i gang med at lovgive på området.
Ifølge Lene Koch – forfatter til bogen ”Racehygiejne i DK 1920 -1956″ blev der ”mellem 1929 og 1938 (…) med støtte fra alle Rigsdagens partier vedtaget et racehygiejnisk inspireret lovkompleks, hvis indhold vedrørte sterilisation af, og ægteskabsforbud for personer, hvis forplantning man fandt var uønsket set ud fra et samfundshensyn. Dem, der blev berørt af lovgivningen, var personer med legemlige handicaps, sindssygdomme samt psykotiske tilstande, men også sædelighedsforbrydere, brandstiftere, epileptikere, alkoholikere og især lettere åndssvage.” (citatet er fra en anmeldelse på historie-online.dk). På Københavns universitet blev der iværksat målrettet racehygiejne forskning – og i det hele taget var der faktisk ikke rigtig nogen, der på dette tidspunkt havde så mange betænkeligheder indenfor dette området! Den kom først senere og af gode grunde – nemlig med nedkæmpelsen af det nazistiske rædselsregime og afslutningen på den anden verdenskrig! Enhver teori om racehygiejne var en gang for alle druknet i mere blod end det overhovedet er muligt at fatte!
Det blev nødvendigt – efter krigen – for menneskehedens skyld det vil sige for hver og en skabning verden over – at formulere et sæt menneskerettigheder om, at alle mennesker har krav på respekt og værdighed i det dengang nydannede FN! Ord der ikke kun har rødder i den franske revolution og den amerikanske uafhængighedserklæring, men som i den grad rimer på ”lad de små børn komme til mig” og det uanset geografisk ophav, intelligenskvotient, sygdomme, begrænsninger og hvilke kategorier vi gerne afgrænser hinanden med.
I modsætning til dengang diskuterer videnskaben i dag på livet løs om, det overhovedet er muligt at måle og beregne vores intelligens. Nogen mener, at intelligens er summen af korttidshukommelsen, logisk tænkning og verbale evner. Mens den amerikanske psykolog Howard Gardner tænker i 8 forskellige intellingenser og ud af denne teori er der udsprunget nye, blandt andet en som primært fokuserer på følelser herunder empati. Og endelig skal nævnes den såkaldte Flynn-effekt som påviser, at socioøkonomiske forbedringer og god ernæring er med til at forøge folks IQ! Intelligens forskning er med andre ord en kompleks størrelse i dag. Idéen om “det ene IQ-tal” eksisterer stadig, næsten sådan som den første gang lod sig definere tilbage i 1904. For ganske få år siden hævdede en enkelt psykolog fra Aarhus f.eks., at mænd er klogere end kvinder. At religiøse mennesker er dummere end ikke-religiøse og den sidste udsigelse fra den pågældendes mund lød, at en fortsat indvandring til den vestlige verden ville medføre, at den samlede nationale IQ vil falde !!! TAK for kaffe til alle 3 udsagn – spørgsmålet er så bare om det vitterlig er sandt. Skulle det nu virkelig være sandt, så ændrer det bare ikke en tøddel på Jesu ord: ”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i”.
Ord der konkret betyder, at vi har ansvaret for de små og for de større og for de helt store. Ja, at vi alle som værende børn af Guds skabelse er forpligtet på hinanden. Forpligtet på at drage omsorg for den næste, der har brug for det. Forpligtet til at tage ansvar for os selv – også når vi ikke tror, at det er os muligt! ALT sammen så intet menneske skal opleve, at dets respekt og værdighed krænkes! Men så vi derimod trøster, opmuntrer og motiverer hinanden til at leve på trods af alt det grumme, som livet også byder én af modgang og besvær!
Hvad er da et menneske? Grundtvig sagde, at mennesket er en vidunderlig gåde af støv og ånd! I dag er det muligt at kortlægge vores DNA, så hele vores – eller i hvert fald en stor del – af arvemassen kan fortælle os hvilke sygdomme og anden ukontrollerbarhed, vi kan se frem til! Hvis vi altså tør det … og når dit DNApas er udstedt, så kan du lade dig køre igennem diverse scannere, som så kan kortlægge f.eks. hvordan din hjerne reagerer på forskellige oplevelser: det være sig sex, Gud, musik og hvad der ellers omgiver os. Summen af det hele vil sådan lidt pop-smart sagt fortælle os, at vi alle er forskellige og at vi er udstyret med forskellige evner og muligheder eller STØV, hvis vi skal blive i den grundtvigske terminologi! Og som X-factor-tiden fordrer det, så er svaret: ja, vi er unikke! For det er jo, hvad vi gerne vil høre eller hvad?
SAMTIDIG så vil evangeliet fortælle os, at vi alle er skabt af den sammen ånd – af Guds ånd – den ånd, der hedder kærlighed! Den kærlighed der fastholder, at livet er en gave – og et under eller et mirakel om man vil – og som vil, at livet skal leves uanset, hvad forskning og anden kategorisering tildeler livet – dit og mit – af muligheder … Og vi skal til stadighed være nysgerrige og undre os over livets gådefuldhed – vi skal forske og udforske – vi skal kortlægge og afdække – vi skal med andre ord til stadighed blive klogere! Bare vi gør det for livets skyld – til gavn for menneskeheden. Hvad vi gør, skal vi altid gøre under kærlighedens fortegn, så det er muligt for alle at leve omsluttet af Guds velsignelse!
GÅ DA FRIT... 