11. søndag efter trinitatis 2010

”Hvis du var en ludo-brik, var du så ikke slået hjem nu?” sådan lyder en replik fra den danske film: ”Den eneste ene” fra 1999. Citatet er på mange måder gået hen og blevet parodien på vores trang til at typebestemme os selv og måske hinanden på sådan den lidt funny funny måde. Jævnfør hvilket træ er du? Hvilken bil er du? Og i hele den dur

Eller som for nylig da arbejdsløse på jobsøgningskurser skulle afgøre sig for, hvilken fugl de er. Altså på en eller anden måde proppe sig selv ned i en kasse – i dette tilfælde en fuglekasse – og det skulle så sige ”noget mere” om den enkelte og vedkommendes potentialer – muligheder – for at komme ind på arbejdsmarkedet igen.

For vi elsker at inddele hinanden i typer!  Ikke blot som A- og B-mennesker – her at forstå som vores døgnrytme – for der tales jo også om et A- og et B-hold – og som forbrugere inddeles vi gerne i farver og i går morges hørte jeg i radioen om den seneste forskning indenfor denne videnskab: At i bund og grund findes der blot to forbrugertyper: Den der slavisk følger sin indkøbsliste – som ikke lader sig friste – som kommer hjem med det, der er aftalt og som der er brug for. Og så den anden type – den hedonistiske – den lystbetonede – den der lader sig friste – den der går op opdagelse – giver sig hen…

Og så kunne én jo tænke, hvor i alverdens vil præsten dog hen med den snak i dag. Jo, jeg vil så ment derhen, at sådan kunne vi også nemt opfatte dagens evangelium!

For umiddelbart er scenen jo sat – sat med Jesus som altings evige omdrejningspunkt! Og omkring ham er de to diametrale modsætninger:

Den rettroende Simon – ham, der frygter guden – ham, der ved, hvad der er rigtig og forkert – som derfor næppe vover pelsen – og som ved på hvad en sand profet skal kendes. Ham der sikkert altid kun køber det, der er aftalt hjemmefra – og som aldrig lader sig friste!

Og så er der kvinden – uden navn – med det udslåede hår – hende der prostituerer sig for ussel mammon (og det kan som bekendt gøres på mange måder) – hende der i beretningen er i sine følelsers vold, for hun kan ikke andet – og som med garanti, ville være den lystbetonede forbruger…

Prædikenen kunne så ende her – med at sådan er den sande kristne alt efter religiøst og teologisk temperament – enten tilbageholdende eller hengivende – altså enten slår vi håret ud og kaster os for Vor Herres fødder eller også har vi ikke fattet en brik (ludo-brik?) og det eneste, der står på vores HUSKEseddel er RIGTIGT/FORKERT – RENT/URENT – SORT/HVIDT – FUGL/FISK – og på den måde er vores verden spændt op i systemer og kategorier, hvor sammenfald er utænkelige… ja, måske livstruende.

MEN kære menighed, så nemt er det slet ikke! For som ofte – så møder vi også i dag det ultimative kategorisammenbrud! De menneskeskabte religiøse systemer holder ikke – for menneskelivet lader sig ikke putte ned i kasse-klaustrofobiske-kategorier! Jo, vi kan da godt i teorien forsøge – men der vil Gud ske tak og lov altid være undtagelser – afvigelser – udsving – og så er det, at vi har vi balladen!

Derfor er der da heller ikke noget at sige til, at Simon og hans farisæer venner får brødet i den gale hals, da skøgen – horen – luderen – kvinden med det udslåede hår pludselig står i huset – ovenikøbet bag Vor Herre Jesus Kristus!

For hvis Jesus er den virkeliggjorte og mennesketro Gud – ham som de er opdraget til at frygte og følge – hvor omdrejningspunktet er at overholde Guds ”befalinger og love og retsregler”, så Simon og hans venner kan blive talrige – og dermed leve under velsignelsens vingesus… ja, hvordan i himlens navn kan Jesus så lade denne kvinde komme sig så nær? Står der ikke i loven, at denne kvinde er uren?

Jo, der gør! Men loven er under konstant opbrud! Her under prædikestolen i Budolfi står Moses også med de 10 bud – men disse bliver konstant udfordret af, at det evangelium, der søndag efter søndag – år ud og år ind – læses højt fra prædikestolen – over hans hoved. Og dermed igen og igen overtrumfer ”befalinger og love og retsregler”

Det nye bud om kærlighed til Gud og hver kvinde og mand tørner igen og igen sammen med de gamle regler og bud! Dengang i Simons hus – og her i dag næsten 2000 år efter.

Og i dette sammenstød – i dette clash af opfattelser af Gud – af Jesus – af farisæer – af kvinder med og uden udslået hår – af RET og VRANG… – da opstår en ny kategori – en kærlighedens kategori – den kategoriske kærlighed – DU SKAL ELSKE! Og det er hvad Jesus gør.

Dette bud bryder med ALT – smadrer kasser – udvider universer – og giver dermed os vores sande identitet – som Guds børn – og i Budolfi i dag endda ved navns nævnelse, som det skete i dåben lige før!

Og efter denne dag i Simons hus er intet som før – for nu er ikke kun farisæeren Simon og hans venner Guds børn – men også den prostituerede kvinde er det – de er hver og én elsket og tilgivet! Som der står skrevet i den ene af teksterne jeg læste fra alteret:

”Der er ingen forskel på jøde og græker; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for ”enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses”” (Rom 10,13)

Så din sande identitet er, at du er et Guds barn om håret er slået ud – sat op i knold – grånet – babyskaldet – tilsløret – afbleget – kronraget – sort som dengang i 80’erne eller hvad ved jeg!

Og ja, det er også vores identitet på de dage, hvor vi kan føle os som hunde i spil af kegler, hvor verden er forvirrende og utryg – og hvor vi ikke helt forstår hinanden og måske slet ikke os selv! På de dage hvor vi slår hinanden gule-grønne-blå og røde hjem som uanseelige ludo-brikker med fordømmelser og forsømmelser – og omvendt selv bliver ramt, lammet og ikke kan komme ud af stedet, fordi globussen er udenfor vores rækkevidde!

Kristendommen er ingen manual i sund moral – klare spilleregler – eller nøglen til en konflikt fri zone! Derimod er det her i dette clash af himmelsk vingesus og jordbunden erfaring, at vores mentale univers udfordres og udvides – og hver eneste gang under kærlighedens tilgivende fortegn!