THOMAS MORES BØN.

Herre,

hjælp mig at finde på udveje,

der genopretter det gode forhold.

Skænk mig et sind, der er fremmed for kedsomhed

og ikke kender til muggenhed,

ikke giver sig til at klynke og klage.

Find dig ikke i,

at jeg bekymrer mig for meget

om det anmassende ”jeg” i mit indre.

Herre, giv mig sans for humor,

giv mig den nåde

at forstå en spøg.

Giv lykken en rimelig plads i livet

i mit eget og i andres.

Skænk os alle en smule lykke nu og da.

HVOR ER DIN HÅND, GUD?

Gud, jeg troede, at du var den, der holdt hånden over mig. Men lige nu mærker jeg ingen hånd, ingen beskyttelse. Jeg falder – og det gør mig bange! Når du nu ikke har holdt hånden over mig, Gud, vil du så godt holder hånden under mig og gribe mig?

Ruth Østergaard Poulsen: Fra det dybe råber jeg til dig (2009)

EN POLKABØN

Kære Gud i Himlen, sodavandsbruset gælder de levende! Hele universet er lige til at drikke denne morgen, hvor lyserøde ambulancer roterer i en vielsesring, og ballontræer udslynger kernesunde frugter for hvert barn, der bliver født. Store hænder kærtegner lammet. Alle fortabte vender hjem til en høstak i fremtiden. Nålen passeres af kamelen, hvorved brillestænger knækker, og gevaldige broer leder over afgrundsdybt vand. Tak for hver sætning, jeg holder tilbage som vejr, der er trukket. Tak for trinbrættet, der blot var begyndelsen på sletten. AMEN

Simon Grotrian: Citroner til Vorherre (2008)