
JULENAT
Et barn og en krybbe – en lysende stjerne – engle – hyrder – vise mænd – for en sund udviklet hjerne er det ord fra et eventyr – et eventyr, der kan gribe os og funkle for os og måske kalde erindringen frem i os fra dengang vi var børn og troede på eventyr – dengang hvor juletiden var fuld af forventninger – hvor det at stå op og åbne den næste låge i julekalenderen gav et sus i maven.
Men julen er mere end eventyr og glade minder. Det er Gud, der rører ved menneskehjerter, så de ser mere end hvad der tager fysisk form – så de hører mere end hvad der kan måles i decibel – så de håber på mere end hvad der kan gives rationelle grunde til – Guds hånd, der forsigtigt tager fat om hjerterødder og skaber håb om ”at selv helt alene er mennesket to” – trækker angststikket ud – spjætter med livskraft og tænder lys i sindets mørke kroge – alt sammen fordi et lille barn blev lagt i menneskehænder.
Digteren og litteraturmanden Poul Borum skrev kort før sin død et digt med titlen “Jeg begynder at se lyset”:
Hvis mine øjne lyser mod dig
og det gør de så gerne
så er det lyset udefra
der åbner dem og fylder dem.
Jeg begynder at se lyset
og lyset er sikkert og stærkt
og lige så fjernt som nært
og lyset er en anden
og ser på mig
ser mig.
Glædelig jul!