En af de Jesus-historier SOM konfirmanderne og jeg igen og igen er vendt tilbage til ER den jeg netop har læst (Johannes 8,1-11 se nederst) … interessant nok er den aldrig prædiken-tekst om søndagen, selvom det nok er en af de absolutte kerne-tekster i min teologiske optik.
Den er vigtig, fordi den vender op og ned på al religion. Jeg vil vove den påstand, at med dette stykke evangelium, I netop har hørt, får kristendommen en ny agenda! Tillad mig at folde det ud …
Se, prædikestolen her i Budolfi hviler ovenpå Moses! Dernede under mig sidder han med de 2 lovtavler – de 10 bud … som blot er et minimalt uddrag af de mange forbud og påbud, teologien i det gamle testamente rummer og ikke mindst fordrer. Faktisk er der over 600 regler for ALT mellem himmel og jord – nedskrevet … overfor denne nedmejslede lovgivning skrives der i dagens evangelium en ny lov. Jesus sidder stille og roligt og skriver med en finger i sandet … vi får ikke noget at vide om, hvad han skriver … måske det ikke er så vigtigt … måske vi i stedet skal løfte blikket fra alle regler, love og gammel sammenbrygget præste- og anden småborgerlig moral … og i stedet være i livet! For det er jo, hvad Jesus beder mændene, der kommer slæbende med kvinden, om! De henviser straks til Moses, der har “påbudt os at stene den slags kvinder”, som de slet og ret siger!Her er det så, at det nye bud sættes: Den der er ren kan kaste den første sted! I stedet for åndløst at følge en religiøs menneskeskabt manual, så TÆNK selv! Tænk over, om du virkelig har noget at lade andre høre. Hvordan er det nu man siger: når jeg peger af andre, så peger 3 fingre ind mod mig selv! Så hvad Jesus vil ER, at vi tænke! At vi tænker os godt om – skuer indad – ransager os selv – før vi kaster os ud i at fælde domme over andre i Guds navn! Dermed bliver dagens tekst også et endeligt opgør med enhver form for religiøs dødsstraf!
Det vil sige – indtil videre – sker der 2 afgørende ændringer i forhold til gængs tænkning: 1) Moseloven suspenderes 2) Religiøs afstraffelse inklusiv dødsdom afskaffes.
Men hvad så med kvinden? Har hun – og vi andre for den sags skyld – carte blanche til at gøre lige, hvad vi lyster – til bare at lade vort eget lille bitte ego råde og shine – og dermed glemme alle de omkring os?
VI er alle sammen i relation med hinanden! Det om vi kender hinanden godt som familie, venner, kammerater, bekendte eller blot sporadisk eller slet ikke! Relationer bygger på tillid – tillid mellem dig og mig! Du og jeg! Hvis du ikke eksisterer, hvem skal jeg så været “et jeg” overfor! Lige præcis den tillid har vi hver især et ansvar for at pleje, passe på, værne om! Lige så stærk en relation kan være – lige så sårbar er den!
Jesus afslutter mødet med kvinden – hvis liv også er fuld af relationer – med ordene: Gå, og synd fra nu af ikke mere.
Her er det vigtigt, at synd forstås som det, det teologisk korrekt ER – (det handler ikke om for meget kage, kortspil, dans på bordene, hor, spiritus eller hvad præsterne gennem kirkehistorien ellers har trynet folk for):
Synd er ganske simpelt: at vi mennesker – alle som en – er fyldt med fejl og mangler, der gør, at vi som oftest er os selv nærmest! Det er et grundvilkår, vi er skabt og født til at leve – sammen – med. Søndag efter søndag mindes vi derfor til gudstjenesten om, at vi altid ER blandt andre mennesker og at vore handlinger har konsekvens! Vi kan såre, vi kan glæde, vi kan glemme, vi kan overraske, vi kan fornøje, vi kan krænke, vi kan smadre, vi kan elske, vi kan hade … vi kan faktisk ret meget over for hinanden! Og alt det meget, vi kan overfor hinanden, har vi hver især selv ansvaret for!
ANSVAR er et af kristendommens helt centrale begreber! Eller med Jesus-ord: Elsk din næste! … og faktisk strammes buen til: Elsk din fjende! Hvilket hvis kun Jesus kan, når alt kommer til alt.
Det nye som kristendommen står for ER opsummeret: TÆNK, døm aldrig andre i Guds navn, ANSVAR! Disse 3! Det er, hvad vi igen og igen ER vendt tilbage til, når vi onsdag efter onsdag er mødt ind.
Mødt ind tidligt onsdag morgen for at snakke om, hvad den dåb, som I forældre bar jeres børn til for en cirka 12 – 13 år siden, så betyder! Det er den lange fortløbende snak, som vi i dag fejrer med en gudstjeneste.
Se, Luther afskaffede ved reformationen konfirmationen og den blev forbudt i Danmark i 1539 – dåben var ALT nok! For i dåben bliver vi ved navns nævnelse Guds børn og i et og alt omsluttet af kærlighedens nåde.
Men i 1736 blev den genindført af Kong Christian d. 6. Kongen var pietist og meget religiøs på den inderlige måde – og han syntes, at det stod så sløjt til med folkets tro, at noget måtte gøres. Han indførte derfor tvungen kirkegang (en enkelt udeblivelse gik vist nok an … men gentagende forsømmelser takseredes med enten bøde eller gabestok) og han forbød forlystelser om søndagen. Konfirmeres skulle NU alle før de fyldte 19 år, med mindre de altså var direkte dumme og ikke fattede ret meget. Var man obsternasig eller fræk kom man i fængsel! Bestod man kundskabsprøven ud i troen, så fik man en konfirmations-attest og dermed en skudsmålsbog! Hvilket svarer til at man ansås som myndig med de rettigheder, der følger så som arbejde, man måtte gifte sig, rejse udenfor rigets grænser etc.
SÅDAN er det ikke mere! Dåben er ALT nok! Præsten har smidt sine våben og agerer – forhåbentlig – ikke længere tros-politi! Luther siger et sted: enhver der er købet ud af dåben ER både præst, biskop … og pave! Ingen absolut ingen kan komme imellem hin enkelte og Gud! Hvordan vi så hver især bøvler med kristendommens påstand om, at Gud blev menneske, døde og genopstod, må vi selv undres over – også med den tvivl der hører ethvert menneskeliv til. Konfirmanderne skal ikke testes ud i hverken dogmer eller stå til regnskab for, hvad de mener eller tænker om Gud! Dåben er virkelig ALT nok! Derfor skal de heller ikke oppe ved alteret om lidt svare JA – for det JA, har I kære forældre en gang for alle svaret på jeres børns vegne.
Hvad konfirmanderne skal i dag ER velsignes! Velsignes med den kærlighed, der ALTID vil dem og det uanset deres valg her i livet! Også dem I forældre måtte finde mærkelige eller direkte stridende imod jeres egne værdier.
Kære Konfirmander! TAK for godt samvær! Det har været en fornøjelse at møde Jer. I har været et godt hold – måske det bedste nogensinde. Vi har læst meget – gået direkte til kilderne – ad fontes – og vi har tolket og gransket, hvad der stod i biblen – vi har drøftet etiske dilemmaer – vi har været på tur – og vi har her i kirke-rummet sunget salmer ledsaget af enten Erling eller Margrethe på det store orgel! I får en salmebog med hjem i dag – i den står det konfirmandord, som I selv har valgt! OG når det er en salmebog I får med fra Budolfi sogn, så ER det fordi, den rummer en guldgrube af poesi! I den er der ord og verse-linjer til enhver lejlighed – også i dag. Når I går ned fra alteret efter velsignelsen, så vil jeres forældre, familie, venner og koret sammen synge: Så gå da frit enhver til sit …
Ord der betyder, at I skal gå videre ud i verden – fejre livet, feste og have en rigtig dejlig dag sammen – og derfra videre ud i tilværelsen! Mød den med oprejst pande – tænk Jer om – tag ansvar for Jer selv – og det menneske, som I møder på jeres vej – og husk ALTID på, at ingen kan komme imellem Jer og Guds kærlighed.
SÅ
Må vejene åbne sig for dig, min ven,
og vinden blæse bag dig.
Må solen skinne på dit ansigt
Og regnen falde mildt på dine marker
Indtil vi mødes igen.
Må du hele tiden være i Guds hånd. AMEN
GÅ DA FRIT... 