Skal vi genoplives eller skal vi ikke? Hva’ hvis vi er tudsegamle eller uhelbredeligt syge?
Vi bliver nødt til at blive bedre til at tale om døden. Ikke kun i sundhedsvæsenet men overalt. Kronikken af Marie Seibæk og Jørgen Jeppesen (begge overlæger) er et fint indlæg i en tiltrængt debat.
“… Loven er lavet for at beskytte patienterne. Og det er smukt. Patienterne må hverken påtvinges behandling eller berøves behandling. Det lyder helt rigtigt. Problemet er bare, at loven i rigtig mange tilfælde slet ikke passer til eller på patienterne. Livets skrøbelighed får trange kår i en kølig og stringent lovtekst. Udgangspunktet i loven er, at alle ønsker at vide alt – også når den sidste time er nær. Og sådan forholder det sig ikke. Udgangspunktet er også, at døden er noget, vi er herre over. Og sådan forholder det sig heller ikke. Loven siger ikke et ord om, at døden er den naturlige afslutning på et langt liv …”
Læs hele kronikken her: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1208052/lad-vaere-at-doe-i-min-vagt/
GÅ DA FRIT... 